Arbejdsgiverne indberetter i stor stil skattepligtige frynsegoder i form af kroophold, bonusrejser og middage på dyre restauranter til Skattestyrelsen, men de ansatte skal selv sørge for, at de kommer med på årsopgørelsen.
Skattereglerne for personalegoder er både ulogiske og komplicerede. Derfor er de svære at efterleve. Fx findes der to regler, der begge har en beløbsgrænse på 1.200 kr., men med et forskelligt indhold. Den ene gælder nemlig for lønmodtagere, mens den anden gælder for arbejdsgivere.
Reglen for lønmodtagere
Gaver fra en arbejdsgiver i form af et weekendophold, en koncertbillet eller en stor købmandskurv med chokolade og specialøl er skattepligtige for den ansatte, hvis værdien af de samlede gaver i løbet af et år overstiger 1.200 kr. I dette beløb indgår også årets firmajulegave, som dog ikke beskattes, hvis den i år ikke har en værdi på over 900 kr., men jo dyrere julegave, der gives, jo mindre plads er der til øvrige gaver, hvis disse skal være skattefrie.
Overskrides grænsen på de 1.200 kr., er værdien af alle gaver – bortset fra julegaven – skattepligtige, men beløbet kommer ikke automatisk med på årsopgørelsen. De ansatte skal selv indtaste beløbet.
Beskatningen af personalegoder sker som B-indkomst. Det betyder, at indkomsten indgår i et eventuelt topskattegrundlag, men der skal ikke betales AM-bidrag af denne.
Reglen for arbejdsgivere
Arbejdsgivere har indberetningspligt for mange forskellige personalegoder, herunder fri bil, fri telefon og enkelte andre specifikke goder. Når det gælder frynsegoder i form af enkeltstående gaver, skal der kun ske indberetning, når det enkelte gode har en værdi på over 1.200 kr. En koncertbillet eller en købmandskurv vil således sjældent skulle indberettes. Til gengæld vil der almindeligvis være indberetningspligt for en gaverejse til et Formel 1-løb eller en weekendtur til London.
Der er således ikke identitet mellem de goder, som arbejdsgiverne skal indberette og de goder, som de ansatte skal beskattes af, idet skattepligten hos disse også omfatter mindre gaver, jf. ovenfor. De indberetningspligtige gaver – altså gaver med en stykpris på over 1.200 kr. – kommer dog i modsætning til de mindre gaver automatisk med på årsopgørelsen hos modtagerne. Også disse goder beskattes som B-indkomst.
Uanset, at arbejdsgiverne kun skal indberette større gaver, så er det ikke småbeløb, der indberettes. Det viser denne oversigt, som er baseret på oplysninger fra Skattestyrelsen:
.png)
Oversigten omfatter både de såkaldte felt 55-goder (gaverejser, middage på dyre restauranter mv.) og felt 56-goder (visse bruttolønsfinansierede computere og personalelån). Der kan i princippet være personer, som er medtaget to gange i oversigten, fordi de har modtaget begge typer af goder. Det er dog formentlig kun et meget lille antal. Beløbene kan i øvrigt ikke nærmere specificeres, og forskydningen mellem årene kan heller ikke forklares.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.