Kun få år efter at Folketinget vedtog at afskaffe afgiften på de bløde plastfolier, der anvendes til emballering af fødevarer, bliver den genindført og nu med en fordobling af afgiftssatsen.
Med virkning fra 1. januar 2019 blev afgiften på pvc-folier – folier fremstillet af blød pvc – som bruges til emballering af fødevarer, afskaffet. Nu genindføres afgiften med virkning fra 1. januar 2021. Afgiften kommer i første omgang til at udgøre 40,70 kr. pr. kg folier, men vil fra 1. januar 2024 stige til 43,71 kr. pr. kg. Den umiddelbare afgift er dobbelt så høj som den afgift, der blev betalt efter de tidligere regler. Genindførelsen af afgiften forventes at give et årligt provenu på 25 mio. kr., hvilket svarer til et årligt forbrug af indpaknings- og husholdningsfilm på knap 615 tons.
Af et udkast til det lovforslag, der skal udmønte den politiske aftale om at genindføre afgiften, fremgår, at afgiftspligten bliver meget specifik og derfor ikke kommer til at gælde for folier, der ikke er af pvc, og heller ikke for folier, der er af pvc, men som ikke skal anvendes til levnedsmidler. Derudover vil pvc-folier, der i udlandet er anvendt til emballering af levnedsmidler, der efterfølgende importeres og sælges her i landet, heller ikke blive omfattet af afgiftspligten.
Kommentar
Da afgiften på pvc-folier i sin tid blev ophævet, skete det i forbindelse med en generel og tiltrængt oprydning i reglerne for emballageafgift, som i mange år har været en kæmpe administrativ byrde for de berørte virksomheder. I øjeblikket har vi derfor kun følgende typer af emballageafgift:
- En stykafgift på visse drikkevareemballager, der ikke indgår i det obligatoriske pant- og retursystem. Det gælder fx kartoner til vin, frugtvin og spiritus. En karton med tre liter rødvin er således belagt med en afgift på 1 kr.
- En vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og plast, som sælges eller udleveres i forbindelse med salg af varer. Afgiften gælder også for bæreposer fremstillet af plantestivelse. En bærepose defineres som en pose med hank. Det er derfor næppe uden grund, at en del forretningerne bruger poser af papir uden hank. Afgiften for bæreposer udgør 30 kr. pr. kg for poser af papir og 66 kr. pr. kg for poser af plast.
- En vægtbaseret afgift på engangsservice. Afgiften udgør 57,60 kr. pr. kg og gælder, uanset hvilket materiale engangsservicet er fremstillet af og dermed også for service fremstillet af palme- eller kålblade. Lidt spøjst vil mange nok tænke.
For alle typer af emballageafgift gælder som udgangspunkt, at afgifterne skal betales ved varernes overgang til forbrug. Afgiftspligten påhviler ikke kun emballageproducenter og grossistvirksomheder. Også detailforretninger og andre med salg til private kan være afgiftspligtige. Det samme gælder mejerier, bryggerier og andre, som fylder deres produkter på indkøbt emballage, men som ikke har salg til forbrug.
Der gælder en bagatelgrænse på 10.000 kr. I forhold til emballage, der købes i udlandet, betyder bagatelgrænsen, at der ikke skal betales afgift, hvis virksomhedens indkøb af afgiftspligtig emballage ikke medfører betaling af en afgift på over 10.000 kr. årligt. En lille detailforretning vil dermed kunne købe omkring 7.500 plastikposer i udlandet uden at skulle betale emballageafgift.
Bagatelgrænsen gælder også for danske virksomheder, der kun i begrænset omfang fremstiller, driver mellemhandel med og pakker eller aftapper afgiftspligtige varer. Der findes dog næppe mange af den slags virksomheder.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.