En ny afgørelse fra Landsskatteretten er en fin illustration af de problemer, som mindre sportsklubber ofte havner i, når de udbetaler store skattefrie godtgørelser uden at kende de grundlæggende regler for den slags.
Muligheden for udbetaling af skattefrie godtgørelser til dækning af rejse- og befordringsudgifter mv. har stor praktisk betydning og anvendes i meget stort omfang. Tilbage i 2017 – som er det seneste år, der foreligger tal for – blev der således udbetalt næsten 9 mia. kr. i sådanne godtgørelser.
En ikke ubetydelig del af disse godtgørelser udbetales af sportsklubber, som i modsætning til virksomheder imidlertid sjældent har ledere eller ansatte med dyb indsigt i skattereglerne, herunder ikke mindst de grundlæggende regler for udbetaling af sådanne godtgørelser. Derfor fører kontrolbesøg fra skattemyndighederne desværre meget ofte til store skatteregninger enten til klubben eller til dens spillere og trænere, hvilket en ny afgørelse fra Landsskatteretten illustrerer.
Den lille klub med de store udbetalinger
Sagen handlede om en lille sportsklub, der i løbet af årene 2013-2016 havde udbetalt i alt næsten 875.000 kr. i skattefrie godtgørelser til en række spillere og trænere. Heraf var en stor del udbetalt til udenbys spillere for kørsel til træning. Udbetalingen var sket på betingelse af, at de i deres bil også medtog andre spillere.
I forlængelse af et kontrolbesøg fra skattemyndighederne blev klubben pålagt at indberette disse kørepenge, så spillerne blev beskattet heraf, idet der ikke kan udbetales skattefrie beløb for transport af medspillere. Dette pålæg blev accepteret af klubben. Til gengæld ville klubben ikke umiddelbart tiltræde et tilsvarende pålæg i tre andre tilfælde, som derfor blev påklaget til Landsskatteretten.
For det første i forhold til en spiller, som havde fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse med den begrundelse, at han virkede som målmandstræner for klubbens ungdomshold, men hvor der først forelå en skriftlig aftale herom for en senere periode.
Dernæst i forhold til en træner, der ifølge sin kontrakt var ansat til en månedsløn på kun 500 kr., men som i løbet af to år tillige havde fået udbetalt skattefrie kørepenge med i alt 109.036 kr.
Og endelig i forhold til en spiller, der havde fået udbetalt skattefrie kørepenge med i alt 35.326 kr., uagtet at han ikke havde egen bil, men var kørende i sine forældres.
Klagen til Landsskatteretten ændrede dog ikke noget, idet retten stadfæstede skattemyndighedernes afgørelse i sin helhed.
Kommentar
Det er et fælles kendetegn ved de sportsklubber, der havner i en skattesag, at de alle ønsker, at de havde spurgt skattekyndige til råds på meget tidligere tidspunkt. Selvom skatteregningen i første omgang udskrives til de berørte spillere og trænere, så havner den nemlig ofte hos klubben i den sidste ende. Enten fordi klubben føler sig moralsk forpligtet til at dække den eller for undgå, at spillerne anlægger sag med klubben.
Og regningen kan nemt blive endog meget stor. Dels fordi en sådan sag næsten altid kommer til at omfatte udbetalinger mindst tre år tilbage i tid, og dels fordi klubben almindeligvis vil skulle betale et beløb på mindst 56 % af de udbetalte godtgørelser, hvis den vil friholde spillere og trænere for skatten.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.