Som udgangspunkt er det kun de større virksomheder, som skal afgive noteoplysninger om nærtstående parter, men også i regnskaber for mindre virksomheder vil eksistensen af sådanne normalt kunne ses.
For virksomheder i regnskabsklasse C og D skal årsregnskabet indeholder noteoplysninger om nærtstående parter, uanset om der har været transaktioner mellem parterne. Oplysningerne skal ikke kun omfatte nærtstående parter pr. balancedagen, men også parter, der har været nærtstående i løbet af året.
Kravet om sådanne noteoplysninger gælder normalt ikke for virksomheder i regnskabsklasse B, men skemakravet i årsregnskabsloven betyder dog, at også disse virksomheder skal vise fx tilgodehavender og gæld i forhold til tilknyttede virksomheder særskilt i balancen. Det samme gælder kapitalandele i datterselskaber og i associerede virksomheder samt mellemværender med ledelsen. Regnskabslæseren vil derfor ofte alligevel kunne se, om der findes nærtstående parter.
Hvem er nærtstående?
Definitionen på en nærtstående omfatter både fysiske og juridiske personer. De mest almindelige nærtstående er hovedaktionærer (personer) og koncernforbundne selskaber (moder-, søster- og datterselskaber samt associerede virksomheder).
En fysisk person – eller et nærtstående familiemedlem til denne – er nærtstående, hvis:
- Personen har kontrol eller fælles bestemmende indflydelse over virksomheden.
- Eller har betydelig indflydelse på denne.
- Eller er nøgleperson i virksomhedens ledelse eller i dens modervirksomhed.
En juridisk person – en anden virksomhed – er nærtstående, hvis blot en af følgende betingelser er opfyldt:
- Både den anden virksomhed og den regnskabsaflæggende virksomhed er en del af den samme koncern.
- Begge virksomheder er kontrolleret eller under fælles bestemmende indflydelse af samme person.
- Den regnskabsaflæggende virksomhed er en associeret virksomhed af den anden virksomhed.
Hvad skal oplyses?
I noten om nærtstående parter skal der først og fremmest gives oplysninger om navn, bopæl/hjemsted og om grundlaget for den bestemmende indflydelse, fx ejerandel.
Er den regnskabsaflæggende virksomhed et datterselskab, skal der oplyses om navn og hjemsted for de modervirksomheder, som udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største og den mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed.
Er virksomheden selv moderselskab, skal der gives oplysninger om bl.a. navn, hjemsted, selskabsform og ejerandel for hver dattervirksomhed og associeret virksomhed.
Også arten af transaktioner med de nærtstående parter skal i princippet oplyses. Det er dog fuldt tilstrækkeligt at oplyse, at alle transaktioner sker på markedsmæssige vilkår, hvilket næsten alle vælger at gøre.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.