Depechen-artikel:

Regnskabsmæssig behandling af støtteerklæringer

26 juni 2019

Ditte Mosegaard Jørgensen , Manager, cand.merc.aud. |

Støtteerklæringer giver jævnligt regnskabsmæssige udfordringer, fordi behandlingen af den slags altid beror på en konkret vurdering. Kun stærke erklæringer skal oplyses i regnskabet.

En støtteerklæring er almindeligvis et skriftligt tilsagn om – typisk under visse omstændigheder – at ville yde økonomisk støtte til en anden, men uden at have karakter af en egentlig kaution eller garanti. Støtteerklæringer ses oftest i koncernforhold, men kan i princippet også være udstedt til fordel for en uafhængig samarbejdspartner, fx en kunde eller en leverandør.

Regnskabsmæssigt skelnes der mellem stærke og svage støtteerklæringer. Ved stærke støtteerklæringer har indholdet karakter af et løfte eller en indeståelse. Det er fx tilfældet, hvis et moderselskab i en erklæring forpligter sig til at tilføre et datterselskab tilstrækkelig likviditet til, at dette til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser overfor sine kreditorer. Svage støtteerklæringer er erklæringer, som ikke indeholder egentlige løfter, men kun uforpligtende hensigtstilkendegivelser.


Stærk støtteerklæring hos det afgivende selskab 

Hos udstederen af en stærk støtteerklæring skal denne oplyses under eventual-forpligtelser på samme måde som kautionsforpligtelser. Eventualforpligtelser overfor tilknyttede og associerede virksomheder skal oplyses særskilt og specificeres for hver kategori af virksomhed.

Hvis der er væsentlig usikkerhed om, hvorvidt det modtagende selskab kan anses for going concern, skal det vurderes, hvorvidt det er tilstrækkeligt at oplyse om erklæringen under eventualforpligtelser, eller om der skal foretages en egentlig hensættelse. Dette vil normalt være tilfældet, hvis det vurderes som overvejende sandsynligt (+50 %), at den stærke støtteerklæring kan blive aktuel. I så fald skal der indregnes en hensat forpligtelse svarende til det beløb, som forventes at skulle betales.

Er der tale om afgivelse af en tilbagetrædelseserklæring, hvor fx et moderselskab forpligter sig til at træde tilbage overfor øvrige kreditorer i et datterselskab i forhold til hele eller dele af sit tilgodehavende i dette, skal der også oplyses om denne erklæring under eventualforpligtelser. En sådan erklæring kan tillige få betydning for værdiansættelsen af moderselskabets tilgodehavende i datterselskabet. 


Stærk støtteerklæring hos det modtagende selskab

Hvis der ligger både evne og vilje bag en stærk støtteerklæring, kan den hos det modtagende selskab betyde, at en eventuel usikkerhed om den fortsatte drift bortfalder. I så fald skal der oplyses om erklæringen både i en note i årsregnskabet og i ledelsesberetningen.

I klasse C-selskaber, der modtager en tilbagetrædelseserklæring fra et moderselskab, skal der oplyses herom i en note til gældsposten. Noten skal indeholde oplysning om udestående beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen.


Svage støtteerklæringer

Sådanne vil normalt ikke skulle oplyses. Hverken i det afgivende eller i det modtagende selskab, da de ikke rummer nogen egentlig forpligtelse.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.