Hvilken lighed er der mellem et supermarked, der forærer såkaldte datokritiske varer væk, og en tøjbutik, der sælger varer efter princippet ”tag 3, men betal kun for 2”? De skal begge kende reglerne om udtagningsmoms.
Momsområdet er præget af en lang række formelle regler og krav, som Skatteforvaltningen administrerer ganske restriktivt. Der tillades således ikke megen slinger i valsen. Reglerne skal overholdes til punkt og prikke, synes parolen at være.
Et af de områder, hvor virksomhederne ofte forsømmer sig i forhold til de formelle regler, er i forhold til reglerne om udtagningsmoms, som medfører, at der skal beregnes en teknisk salgsmoms blandt andet af varer, der gives væk. Salgsmomsen skal modsvare, at virksomheden har opnået fradrag for købsmomsen - altså udligne denne. Det skyldes, at momsreglerne ikke tillader fradrag for moms af udgifter til repræsentation og gaver.
Problemet er imidlertid, at begrebet ”gaver” i denne sammenhæng ikke kun omfatter gaver, der gives som et udslag af gavmildhed, men også gaver, der gives for at fremme salget eller som bare er et udslag af sund fornuft.
Bortgivelse af ukurante og datokritiske varer
Flere medier har for nylig endnu en gang sat fokus på de åbenlyse fordele ved at bekæmpe madspild. En tanke, som virksomhederne som oftest støtter, men som volder dem praktiske problemer. De må nemlig ikke uden videre forære noget væk. End ikke ukurante og datokritiske varer. Gør de det, skal de beregne udtagningsmoms.
Virksomhederne kan kun undgå udtagningsmomsen, hvis de ”sælger” de ukurante og datokritiske varer til en velgørende organisation for et symbolsk beløb. Dette bekræftede skatteministeren sidste år i et svar til Folketingets skatteudvalg. For god ordens skyld tilføjes, at reglerne ikke kun gælder i forhold til supermarkeder mv., men i forhold til alle typer af forretninger og virksomheder, som vil forære varer væk til velgørende formål. Det kan du læse mere om i denne artikel fra Depechen 2018, nr. 1.
Salgsfremmeordninger
Skattestyrelsen har for nylig udsendt et nyt styresignal om udtagningsmoms i forhold til forskellige former for salgsfremmende aktiviteter, herunder i første række de tilfælde, hvor kunderne stilles i udsigt, at de efter køb af fx 9 varer kan få den 10. gratis, og hvor der er tidsmæssig afstand mellem de forskellige køb.
Udgangspunktet i sådanne tilfælde er, at der ikke skal betales udtagningsmoms, hvis også den 10. vare er en del af forretningens almindelige varesortiment. Hvis situationen derimod er den, at kunden efter 10 køb i forretningen modtager en vase, en skål eller en bog, skal der beregnes udtagningsmoms, når disse gaver ikke er en del af sortimentet.
Mere kompliceret bliver det, hvis den salgsfremmende gave ikke er en tingsgave, men fx biograf-, koncert-, festival- eller fodboldbilletter. For sådanne skal der ikke beregnes udtagningsmoms, uanset om billetterne gives som gave i forbindelse med et enkelt køb eller efter fx 10 køb. Derimod skal der beregnes moms, hvis sådanne billetter anvendes som gevinster i konkurrencer, der ikke har sammenhæng med køb i forretningen.
Hvorvidt der skal beregnes udtagningsmoms, beror altid på en konkret vurdering. Vores bedste råd er derfor, at man rådfører sig med en momsekspert, inden indholdet af en salgskampagne besluttes.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.