Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Konsekvenser, når regnskabet indberettes for sent

29 maj 2019

Ditte Mosegaard Jørgensen , Manager, cand.merc.aud. |

En mindre overskridelse af fristen for indberetningen af regnskabet har ingen væsentlige konsekvenser. Ved større fristoverskridelser kan ledelsen pålægges bøder, og hjælper det heller ikke, kan selskabet uden videre sendes til tvangsopløsning i skifteretten. 

For klasse B- og C-selskaber udløber fristen for indberetning af årsregnskaber til Erhvervsstyrelsen fem måneder efter regnskabsårets udløb. For selskaber med kalenderårsregnskab er sidste frist for indberetning af regnskabet for 2018 dermed den 31. maj 2019. Det er modtagelsestidspunktet i Erhvervsstyrelsen – og ikke datoen for underskrift af årsrapporten – der er afgørende for, om indberetningen er sket rettidigt.

Konsekvensen ved for sen indberetning er treleddet. I første omgang sender Erhvervsstyrelsen blot et rykkerbrev. Hjælper det ikke, pålægges ledelsen personlige bøder. Har det heller ingen effekt, sendes selskabet til tvangsopløsning.
 

Rykkerbrevet

Brevet sendes til selskabets digitale postkasse på virk.dk og rummer to frister. Den første er en ny frist for indberetning af årsrapporten og løber i otte hverdage fra rykkerbrevets datering. Overholdes denne frist, sker der ikke videre. 

Den anden frist er på fire uger fra brevets datering og angiver, hvornår Erhvervsstyrelsen kan sende selskabet til tvangsopløsning, hvis årsrapporten til den tid stadig ikke er indberettet.
 

Bøder til ledelsen

Er årsrapporten ikke indberettet efter de otte hverdage fra rykkerbrevets datering, pålægges hvert medlem af selskabets øverste ledelse en bøde. I selskaber, hvor der er valgt en bestyrelse, er det medlemmerne af denne, som pålægges bøden. I selskaber uden en bestyrelse er det selskabets registrerede direktør(er), som pålægges bøden. 

Bøden (afgiften) udgør 500 kr. for den først påbegyndte måned. Fra den anden måned stiger den til 2.000 kr. Bøden kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem og stiger hertil fra den tredje påbegyndte måned. For et kalenderårsregnskab for 2018 bliver bøden på 3.000 kr. derfor en realitet fra og med den 1. august 2019. Meddelelse om bødepålæg sendes til ledelsesmedlemmernes private digitale postkasse.

Der er tale om en personlig bøde. Hvis bøden betales af selskabet - hvilket der i princippet intet er til hinder for - vil der under normale omstændigheder være tale om et (yderligere) skattepligtigt vederlag. Et selskab med fem bestyrelsesmedlemmer vil dermed samlet skulle udbetale op mod 35.000 kr., hvis udbetalingen efter skat skal kunne dække en bøde på 3.000 kr. til hver af medlemmerne.


Tvangsopløsning

Er selskabets årsrapport ikke indberettet til Erhvervsstyrelsen fire uger efter rykkerbrevets datering, kan styrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet.

Er dette sket, kan selskabet via virk.dk anmode Erhvervsstyrelsen om genoptagelse. Altså om aflysning af tvangsopløsningen. Denne mulighed foreligger, indtil tre måneder efter, at styrelsen har bedt skifteretten om tvangsopløsning. Der er intet til hinder for, at skifteretten kan sætte gang i opløsningen inden da.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.