Marginalskatten omtales ofte som skatten af den sidst tjente krone, men fordi vores indkomst opdeles i forskellige komponenter, har vi faktisk indtil flere marginalskatteprocenter. En for hver indkomst- og fradragstype.
En topskattebetaler – det vil sige en person, hvis personlige indkomst i 2019 overstiger 558.043 kr. før arbejdsmarkedsbidrag – skal af en lønforhøjelse på 1.000 kr. om måneden aflevere de 565 kr. i skat. Fordi marginalskatteprocenten for personlig indkomst i form af løn og virksomhedsoverskud ifølge Skatteministeriets oversigt udgør 56,5 % i år. Lønmodtagere og selvstændige, der tjener mindre, skal for de flestes vedkommende maksimalt aflevere 39,2 % af en yderligere indkomst.
Kapitalindkomst
Marginalskatten for denne indkomsttype, der først og fremmest omfatter renteindtægter og renteudgifter samt indkomst ved udlejning af fast ejendom mv., afhænger i første række af, om indkomsten samlet set er positiv eller negativ. Ægtefæller ses under ét.
Hvis nettokapitalindkomsten er positiv, udgør marginalskatteprocenten enten 42,7 % eller 37,7 %. Den højeste gælder for positiv kapitalindkomst ud over et beløb på 44.800 kr. (ægtefæller 89.600 kr.) hos en person, der betaler topskat. Den lavere procent gælder for alle andre.
Hvis kapitalindkomsten samlet set er negativ – hvilket den er hos de fleste boligejere på grund af deres huslån - har den en skatteværdi på 33,6 % op til -50.000 kr. (også for ægtefæller) og en skatteværdi på 25,6 % af den overskydende del. Skatteværdien er udtryk for, hvor stor en del af udgiften statskassen dækker qua fradragsretten.
Aktieindkomst
Marginalskatten for sådan indkomst, der omfatter aktieudbytte og aktiegevinster mv., udgør 42 %. Den betales af aktieindkomst over 54.000 kr. (ægtefæller 108.000 kr.). Aktieindkomst under beløbsgrænsen beskattes med 27 %.
Ligningsmæssige fradrag
Skatteværdien af denne indkomsttype, der blandt andet omfatter faglige kontingenter, befordringsfradrag og gaver til velgørende formål, udgør i 2019 kun 25,6 %. Et befordringsfradrag på 25.000 kr. giver således kun et nedslag i skatten på 6.400 kr. Tilbage i 2010 havde de ligningsmæssige fradrag en skatteværdi på 33,6 % og i 1993 hele 52,2 %, men gentagne skattereformer har over tid reduceret værdien betragteligt.
Trækprocent versus marginalskatteprocent
Marginalskatteprocenten har intet at gøre med den trækprocent, som fremgår af dit skattekort. Sammen med dit månedsfradrag sikrer trækprocenten blot, at din skat i store træk går i nul – altså, at du hverken får restskat eller overskydende skat – hvis din årsindkomst præcist kommer til at svare til, hvad der fremgår af din forskudsopgørelse.
Tjener du 10.000 kr. mere, end hvad du er forskudsregistreret til, vil du få en restskat, men den bliver ikke så stor, som du måske tror, fordi der automatisk indeholdes kildeskat af den yderligere løn med trækprocenten. Restskatten kommer i stedet til at svare til den yderligere lønindkomst (efter arbejdsmarkedsbidrag) ganget med forskellen mellem din marginalskatteprocent for personlig indkomst og din trækprocent.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.