Et på forhånd enigt Folketing vil ændre reglerne for udbetaling af børne- og ungdomsydelser, så disse fremover skal deles mellem forældrene. Også reglerne for aftrapning af ydelserne for højtlønnede ændres.
Staten udbetaler i år omkring 15 mia. kr. i børne- og ungdomsydelser. Efter de gældende regler udbetales ydelsen som udgangspunkt til barnets mor. Det gælder også i forhold til par med fælles forældremyndighed. I øjeblikket udbetales derfor omkring 96 % af alle ydelser til mødre. Kun hvis barnets far er alene om at have forældremyndighed over barnet, og han ikke er samlevende med barnets mor, udbetales ydelsen til ham.
For børn under 3 år udgør ydelsen i 2019 et beløb på 18.228 kr. årligt. For de 3-6-årige børn udgør ydelsen 14.436 kr., mens den for såvel de 7-14-årige som for de 15-17 årige udgør 11.352 kr.
For højtlønnede nedsættes ydelsen med 2 % af den del af topskattegrundlaget – det vil normalt sige personlig indkomst (løn mv.) efter arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger til privattegnede pensionsordninger – som i år overstiger et beløb på 782.600 kr. Det er den samlede ydelse – og altså ikke ydelsen pr. barn – der nedsættes. Forholdsmæssigt vejer aftrapningen derfor tungest hos forældre med få børn.
For ægtepar beregnes aftrapningsbeløbet for hver ægtefælle for sig, og et ubenyttet bundfradrag hos den ene ægtefælle kan ikke overføres til den anden. Hvis den ene ægtefælle har en personlig indkomst på 300.000 kr. og den anden ægtefælle en personlig indkomst på 1.000.000 kr., aftrappes den samlede ydelse med 4.348 kr. (2 % af (1.000.000-782.600)). Tjener begge ægtefæller 500.000 kr., sker der ingen aftrapning. For papirløse par, hvor moderen har en indkomst under beløbsgrænsen, sker der heller ingen aftrapning efter de nugældende regler.
Nye regler fra 2020
I forlængelse af en politisk aftale mellem alle Folketingets partier fra sidste år om ét samlet familieretligt system har skatteministeren nu fremsat et lovforslag, som med virkning fra næste år vil betyde, at udbetalingen af børne- og ungdomsydelser fremover vil ske med halvdelen til hver forælder, når disse har fælles forældremyndighed. Samtidig ændres reglerne for aftrapning, sådan at denne altid skal ske på baggrund af hver enkelt ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold. Dermed ligestilles ægtepar med papirløse par.
For ægtepar, hvor begge ægtefæller har en personlig indkomst over beløbsgrænsen, får de nye regler ingen betydning. For de ganske mange par, hvor kun den ene parts indkomst ligger over grænsen, vil det til gengæld give en gevinst, hvis aftrapningen er større end det halve af den samlede ydelse.
For et ægtepar med to børn på henholdsvis 2 og 5 år, hvor den ene tjener 400.000 kr. og den anden 2.000.000 kr., udgør gevinsten i 2019-tal et beløb på 8.016 kr. For et par med 3 børn på henholdsvis 1, 6 og 8 år, hvor den ene ægtefælle er hjemmegående, og den anden ægtefælle tjener 3.000.000 kr., vil gevinsten udgøre et beløb på 22.008 kr.
For papirløse par, hvor manden har en indkomst over beløbsgrænsen, har det efter de nugældende regler været til økonomisk ulempe at lade sig vie, fordi de som papirløse har undgået reduktion af deres børne- og ungeydelser. Fra nytår er dette ikke længere muligt. Et papirløst par, der får deres førstefødte i slutningen af 2018, vil således miste 4.348 kr. hvert år i de næste 17 år, hvis manden har en personlig indkomst på 1.000.000 kr.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.