Mange virksomhedsejere bør overveje at fremskynde et generationsskifte. Hvis Socialdemokratiet vinder regeringsmagten, vil partiets planer om højere arveafgift nemlig få store konsekvenser selv for mindre virksomheder.
Hvis Socialdemokratiet vinder regeringsmagten efter det kommende folketingsvalg, vil partiet arbejde for markante ændringer af arveafgiftsreglerne. Dels ved på den ene side at hæve det skattefrie bundfradrag. Dels ved at ophæve den lave afgift, der gælder ved overdragelse af virksomheder. Og endelig ved at indføre en særlig topskat for arv over 3 mio. kr. Nedenfor belyses konsekvenserne af sådanne ændringer.
Bundfradrag
Efter de gældende regler skal der ikke betales arveafgift af de første 295.300 kr. af formuen i et dødsbo. Selvom mange tror det modsatte, så er der ikke tale om ét fradrag pr. arving, men om et bundfradrag i den formue, som skal deles. Arvingerne deles altså om fradraget, uanset hvor mange de er.
Socialdemokratiet vil hæve bundfradraget til 500.000 kr. og oplyser i den forbindelse, at næsten to ud af tre afdøde danskere efterlader sig mindre. Dette må dog antages at være baseret på historiske data. Det er vores vurdering, at den stigende velstand i middelklassen vil betyde, at langt flere end 1/3 i fremtiden vil efterlade sig en formue på over en halv million kroner.
Arveafgiftssatser
For arv, der overstiger bundfradraget, betales der i øjeblikket arveafgift med 6 % af den del af arven, der består af virksomheder eller virksomhedsandele og 15 % af øvrig arv. For arv, der ikke tilfalder livsarvinger, men fx søskende, nevøer eller niecer, betales der en tillægsafgift, som kan bringe den samlede afgift af sådan arv op på 36,25 %.
Socialdemokratiet vil ophæve den lave afgift på 6 % og derudover hæve afgiften for arv over 3 mio. kr. til 30 %. Tillægsafgiften for arv til søskende m.fl. vil tilsyneladende blive bevaret. Den samlede afgift af arv til disse vil dermed udgøre hele 47,5 %, når formuen i boet overstiger de 3 mio. kr.
Eksempel 1: Personlig indkomst, der går i arv
En topskatteyder, der tjener 1.000 kr. ekstra, vil efter skat have 440 kr. tilbage, når skatten er betalt, fordi marginalskatten af sådan indkomst udgør 56 %.
Hvis den pågældende ender med ikke at få brugt de 440 kr., vil der af hans eller hendes dødsbo – efter Socialdemokratiets forslag – skulle betales 30 % i arveafgift af beløbet, hvis ellers formuen i boet overstiger 3 mio. kr., og arven tilfalder livsarvinger. Herefter er der kun 308 kr. tilbage af de oprindelige 1.000 kr.
Skulle det ske, at børnene heller ikke får brugt pengene, vil der også af deres dødsbo skulle betales 30 % i boafgift. Herefter er der kun 216 kr. tilbage til børnebørnene.
Får disse heller ikke brugt pengene, gentager historien sig, og der vil kun være 151 kr. tilbage til oldebørnene af de oprindelige 1.000 kr. Og bliver det sådan, at også disse lader pengene gå i arv, vil der ikke være meget mere end en flad 100-kroneseddel tilbage til tipoldebørnene. Sagt med andre ord så vil der efter (kun) fire generationer være betalt næsten 90 % i skat og arveafgift af indkomsten. Du kan se regnestykket her.
Arveafgift er og bliver en skat på penge, som der allerede er betalt skat af på et eller andet tidspunkt, medmindre arven hidrører fra skattefri indkomst fx i form af en fortjeneste ved salg af en ejerbolig.
Men det er der jo ikke noget nyt i. Også efter de gældende regler skal der betales arveafgift. Forskellen mellem de nugældende regler og de måske kommende regler består alene i, at der efter de gældende regler går ni generationer – altså yderligere fem – inden der er betalt et tilsvarende beløb i skat og arveafgift.
Eksempel 2: Når arven består af virksomhedsandele
Hvis arven består af aktier i et familieaktieselskab, der driver en virksomhed, bliver tingene noget mere komplicerede, men konklusionen bliver den samme. Af en indtjening på 1.000 kr. i selskabet vil der således kun være 126 kr. tilbage, når tipoldebørnene overtager aktierne. Uden at der er hævet så meget som én krone til privat forbrug. Efter de gældende regler ville der være hele 561 kr. tilbage. Altså over fire gange så meget.
Det er ved beregningen – som du kan se her – endda forudsat, at aktierne ved hver overgang overdrages efter de lempelige regler om skattemæssig succession. Det betyder, at der ikke er regnet med aktieavanceskat i stifterens/arvingens dødsbo, og at der er givet nedslag i arveafgiften til dækning af den skattebyrde, som arvingerne overtager.
Det er endvidere forudsat, at der ved hver overgang udloddes udbytte fra selskabet til dækning af arveafgift og den udbytteskat, som udlodningen afføder. Det kunne også være forudsat, at arvingerne havde valgt at betale arveafgiften af egne midler. Det gør mange, fordi der er brug for pengene i selskabet til at udvikle virksomheden. Derfor føles arveafgiften ofte ekstra tung for arvinger til familiefirmaer. De skal groft sagt vælge mellem pest eller kolera. Enten trække penge ud af virksomheden til betaling af arveafgift og skat eller betale disse regninger med egne midler. Vel at mærke beskattede midler.
Heldigst stillet er selvsagt dem, som ud over virksomheden også arver en likvid formue. Så kan denne nemlig bruges til hel eller delvis betaling af arveafgiften. Ved en arveafgift på 30 % vil der efter vores vurdering givetvis blive markant flere tilfælde, hvor der godt nok arves større formuer, men hvor disse mestendels er bundet i mursten og maskiner.
Arveafgift i andre EU-lande
Med en arveafgift på 30 % af formuer over 3 mio. kr. – dog 47,5 %, hvis arven tilgår søskende, nevøer eller niecer m.fl. – vil Danmark komme til at ligge i den tunge ende af listen sammenlignet med andre EU-lande.
Hele otte EU-lande – herunder Sverige og Østrig - har slet ikke nogen arveafgift. De øvrige 19 lande har arveafgift af vekslende størrelse, men har typisk højere bundgrænser og mere beskedne afgiftssatser, når det gælder arv til livsarvinger.
I Finland skal der fx kun betales arveafgift på mellem 7 og 19 %, og den højeste sats gælder først for arv over 1 mio. EUR. I Belgien skal der betales afgift på mellem 3 og 30 %. Den højeste sats gælder for arv over 0,5 mio. EUR.
Også i Tyskland kan arveafgiften for arv til nærtstående komme op på 30 %, men satsen gælder først for arv over 26 mio. EUR. I England går det noget hårdere for sig. Her er arv op til 325.000 GBP (ca. 2,8 mio. DKK) godt nok fritaget for skat, men af den overskydende del skal der betales 40 % i afgift. I Holland er den højeste sats ved arv til børn på 20 %, og der gives nedslag i afgiften for den del af arven, der består af virksomhedsaktiver.
De anførte arveafgiftssatser er baseret på offentligt tilgængeligt materiale. Der er ikke taget hensyn til særregler, ligesom satserne kan være ændret for nylig.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.