Der kan ske mange ting i perioden fra udløbet af et regnskabsår, og indtil regnskabet er godkendt. Nogle ting skal der tages højde for - andre ikke. Hvis ledelsen skiftes, er det den nye ledelse, som skal underskrive regnskabet.
Ofte går der jo flere måneder fra et regnskabsår udløber, og indtil regnskabet for dette godkendes på en generalforsamling. Der rejses derfor jævnligt spørgsmål om, hvorvidt begivenheder, der indtræffer efter statusdagen, men inden aflæggelsen af regnskabet, skal påvirke dette. Det afhænger af begivenhedernes art.
Altid regulerende begivenheder
Begivenheder, som rejser tvivl om, hvorvidt virksomheden kan fortsætte sin drift, skal altid indregnes i årsrapporten. Det skyldes, at regnskabet ikke må udarbejdes ud fra en forudsætning om going concern, hvis denne forudsætning ikke længere gælder, fx fordi indtrufne begivenheder har påvirket virksomhedens drift og/eller likviditet i en sådan grad, at den måske ikke kan fortsætte. I så fald skal regnskabet aflægges efter realisationsprincippet, hvilket medfører, at alle aktiver og forpligtelser skal opgøres herefter.
Øvrige begivenheder
I forhold til disse skelnes der mellem regulerende begivenheder og ikke-regulerende begivenheder. De førstnævnte omfatter begivenheder, der be- eller afkræfter forhold, der allerede eksisterede på balancedagen. De sidstnævnte omfatter forhold, der er opstået efter statusdagen, og som normalt derfor kun skal omtales i ledelsesberetningen og kun, hvis de er væsentlige. Se nærmere om disse typer af begivenheder i denne artikel fra Depechen 2016, nr. 10.
Ledelsens ansvar
Det er ledelsens ansvar, at begivenheder af såvel regulerende som ikke-regulerende art er medtaget korrekt i regnskabet. For regnskaber, der revideres, er der grund til særlig opmærksomhed i forhold til begivenheder, der indtræffer efter, at revisoren har påtegnet regnskabet, men inden dette er godkendt. Sådanne begivenheder kan nemlig betyde, at det ellers færdige regnskab må åbnes igen.
Ændringer i ledelsen efter balancedagen
Årsregnskabsloven kræver, at alle medlemmer af en virksomheds ansvarlige ledelsesorganer skal underskrive årsrapporten. De ansvarlige ledelsesorganer omfatter typisk direktion og bestyrelse. I anparts- og iværksætterselskaber normalt kun direktionen.
I tilfælde, hvor der sker ændringer i et selskabs ledelse umiddelbart efter udløbet af et regnskabsår, rejses der nogle gange spørgsmål om, hvem der skal underskrive regnskabet, herunder om en ny ledelse kan nægte at gøre dette.
Når det gælder underskriften, så skal denne afgives af de ledelsesmedlemmer, som sidder i stolen – altså er valgt – på det tidspunkt, hvor årsrapporten godkendes. Det gælder også, selvom de ikke var en del af ledelsen i det pågældende regnskabsår.
Et ledelsesmedlem kan ikke nægte at underskrive et regnskab, men kan i tilknytning til sin underskrift tilføje sine indvendinger mod regnskabet. Dette forekommer sjældent.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.