Fra nytår får private investorer ret til et særligt skattefradrag ved investering i ikke-børsnoterede aktier. Reglerne er godt tænkt, men EU-retten sætter snævre grænser for, hvilke virksomheder der kan investeres i.
For nylig offentliggjorde Skatteministeriet et udkast til loven om aktiesparekonti, der ifølge regeringen gerne skulle få flere til at investere i børsnoterede aktier, jf. denne tidligere artikel. I forlængelse heraf har ministeriet nu også sendt et udkast til den varslede lov om et særligt investorfradrag ved investering i unoterede aktier i høring.
De nye regler, der efter forslaget skal have virkning fra 1. januar 2019, er temmelig usædvanlige, idet der er tale om en ren skatteincitamentsordning. Altså et tilbud om et skattefradrag ved investering i visse ikke-børsnoterede selskaber. Et fradrag der som hovedregel ikke genbeskattes. Hvis investeringen går tabt, har investoren således stadig adgang til tabsfradrag for den fulde investering, selvom der allerede ved anskaffelsen er opnået fradrag for en del af denne. Og giver investeringen overskud, er det stadig kun nettogevinsten, der beskattes. Den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne nedsættes nemlig ikke med investorfradraget.
Vilkårene for investorfradrag
De nye regler kan i korte træk beskrives således:
- Kun private investorer vil være berettiget til investorfradrag. Selskaber, fonde og foreninger mv. kan ikke bruge de nye regler.
- Der kan fradrages et beløb på 59 % af investeringen. Fradraget fortrykkes på årsopgørelsen og får karakter af et ligningsmæssigt fradrag. Fradragsprocenten medfører i kombination med fradragstypen, at investorfradraget får en effektiv skatteværdi på ca. 30 % som forudsat i den politiske aftale.
- Der kan opnås fradrag ved såvel direkte investeringer som ved indirekte investeringer, hvorved forstås investeringer via særlige investeringsfradragsfonde, der skal kunne udsøge de investeringsegnede virksomheder på vegne af private investorer.
- I årene 2019 – 2022 kan investorfradraget ved direkte investeringer ikke overstige et beløb på 236.000 kr., svarende til 59 % af en investering på 400.000 kr. Fra 2023 hæves det maksimale fradrag til 472.000 kr., svarende til 59 % af 800.000 kr. Ved indirekte investeringer kan det maksimale fradrag i de første tre år ikke overstige et beløb på 73.750 kr., svarende til 59 % af 125.000 kr., og 147.000 kr. fra og med 2023, svarende til 59 % af 250.000 kr.
- Der gælder ikke nogen mindstegrænse for investeringernes størrelse og for de stemmerettigheder, der er knyttet til de købte kapitalandele og som gerne må være fordelt på flere selskaber. Det er til gengæld et krav, at aktierne erhverves ved kontant betaling.
- Der kan kun opnås fradrag ved investering i selskaber, der enten er i en opstarts- eller i en vækstfase. Selskaber i en opstartsfase defineres som selskaber, der har været aktivt på et marked i mindre end syv år efter sit første kommercielle salg. Selskaber i en vækstfase defineres som selskaber, der har brug for et kapitalindskud, som er større end halvdelen af den gennemsnitlige årsomsætning i de foregående fem år, beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt marked. Investering i selskaber, der hverken er i en opstarts- eller vækstfase, vil under visse betingelser også berettige til fradrag, hvis der er tale om en opfølgende investering.
- Der sker genbeskatning af et foretaget investorfradrag, hvis de købte kapitalandele ikke beholdes i mindst tre år. Dette gælder dog ikke, hvis mere end halvdelen af det investerede beløb er tabt, og salget omfatter samtlige aktier. Der sker også genbeskatning, hvis selskabet inden tre år skifter karakter til en pengetank eller fx erhverver aktiver fra investoren.
Betydningen af de nye regler
For en investor, der køber aktier for 400.000 kr., kan effekten af de nye regler i meget simpel form illustreres således:
|
Salgssum for aktier |
0 kr. |
400.000 kr. |
800.000 kr. |
|
Skat ved køb (investorfradrag) |
-60.400 kr. |
-60.400 kr. |
-60.400 kr. |
|
Skat ved salg (skat af gevinst/tab) |
-168.000 kr. |
-0 kr. |
+168.000 kr. |
|
Samlet skat |
-228.400 kr. |
-60.400 kr. |
107.600 kr. |
Skatteværdien af investorfradraget er beregnet med en skatteprocent på 25,6, mens skatten af den negative henholdsvis positive aktieindkomst er beregnet med en skatteprocent på 42,0. Sidstnævnte forudsætter, at investoren har anden aktieindkomst.
Eksemplet viser, at investoren via skatten får dækket 57,1 % af sit tab, hvis investeringen må afskrives fuldstændig. Får investoren lige præcis det investerede beløb tilbage, får han eller hun en skattekompensation på 15,1 % af de investerede beløb, selvom investeringen hverken giver gevinst eller tab. Lykkedes det investoren at opnå en gevinst på 100 % af de investerede beløb, skal der samlet kun betales 26,9 % i skat af denne. I alle tre tilfælde en rabat på 15,1 procentpoint i forhold til de gældende regler.
Kommentar
Skatteincitamentet i de nye regler om investorfradrag er markant højere end det tilsvarende incitament i de kommende regler om aktiesparekonti.
Udfordringen i reglerne om investorfradrag bliver utvivlsomt det forhold, at selskabet, som der investeres i, skal befinde sig i en opstarts- eller vækstfase. Noget som næppe i ret mange tilfælde umiddelbart lader sig afgøre. Det betyder, at selskaberne får et rådgivningsbehov for overhovedet at kunne afgøre, om de opfylder betingelserne. Først herefter kommer arbejdet med at søge efter interesserede investorer. Det bliver interessant at se, hvorledes disse forhold vil påvirke virksomhedernes interesse for at bruge de nye regler til at skaffe sig ny kapital.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.