Skattereglerne giver ikke megen trøst til de ganske mange, der rammes af svindel. Hverken virksomheder eller private skal således regne med at kunne fratrække den type tab ved indkomstopgørelsen.
Kun fantasien sætter grænser for omfanget og arten af de typer af svindel, som private og virksomheder kan udsættes for. Og ofte er svindlen så sofistikeret, at det ikke umiddelbart er muligt at gennemskue, at der netop er tale om svindel. Det kan koste endog meget store beløb, som de skadelidte selvsagt gerne vil have dækket en del af via et skattefradrag for tabet. Det er imidlertid ikke nemt – nærmere umuligt – hvilket kan illustreres med 2 netop offentliggjorte afgørelser fra SKAT.
Sagen om investoren, der blev franarret næsten 29 mio. kr.
Sagen handlede om en velhavende mand, der i starten af april måned 2013 blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være investeringsrådgiver i et internationalt investeringsselskab, der ifølge sin hjemmeside var hjemmehørende i Hong Kong. Investeringsrådgiveren tilbød velhaveren, at denne kunne foretage investeringer via Hong Kong-selskabet, herunder købe et større antal aktier i en nærmere bestemt virksomhed. Både investeringsrådgiveren og de af dennes angivelige kolleger, som velhaveren efterfølgende var i kontakt med, virkede meget professionelle og det samme gjorde det skriftlige materiale, som de fremsendte.
Velhaveren valgte derfor at følge rådgiverens anbefaling og overførte over en periode et samlet beløb på ikke mindre end 28.667.291,77 kr. Overførslerne sket dels i USD og dels i EURO. Desværre viste det hele sig at være svindel, og investorens søn anmeldte derfor sagen til statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK), der dog i 2017 henlagde sagen, da man ikke mente at kunne finde frem til bedragerne.
Overfor Skatterådet argumenterede investoren for, at tabet skulle kunne fradrages efter reglerne i kursgevinstloven. Det var Skatterådet imidlertid ikke enig i. I sin afgørelse fastslog rådet, at fradrag var udelukket, idet bedragerne ikke kunne identificeres. Der forelå derfor ikke en fordring, som var omfattet af kursgevinstloven.
Tab som følge af CEO Fraud
I en afgørelse fra juni måned sidste år fastslog Skatterådet, at en virksomhed ikke kunne fratrække et tab på ca. 13 mio. kr. som følge af CEO Fraud. Det vil sige den type svindel, hvor typisk en ledende økonomimedarbejder i en virksomhed foretager pengeoverførsler til udlandet på baggrund af instruktioner i e-mails, som den pågældende tror kommer fra virksomhedens direktør. En afgørelse som vi var ganske kritiske overfor, jf. denne artikel.
Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Landsskatteretten, der nu har stadfæstet den. Det sker for det første med henvisning til, at bedrageren ligesom i sagen om investorsvindleren ikke kan identificeres, hvorfor der ikke forelå en fordring omfattet af kursgevinstloven. For det andet anfører retten, at de foretagne betalinger angiveligt skulle være anvendt til køb af aktier, hvilket ikke var en del af selskabets almindelige aktivitet. Tabet relaterede sig dermed ikke til selskabets indkomsterhvervelse og var derfor heller ikke fradragsberettiget som en driftsomkostning.
Sidste led af begrundelsen efterlader spørgsmålet om, hvorvidt Landsskatteretten ville have anerkendt fradrag for tabet, hvis de foretagne pengeoverførsler skulle have været anvendt til indkøb af varer eller driftsmateriel til virksomheden. Således som afgørelsen er formuleret, synes dette at være udgangspunktet.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.