Det er ikke tilladt at krympe en medarbejders timetal og/eller timeløn for i stedet at udbetale skattefrie godtgørelser. I så fald bliver de ellers skattefrie godtgørelser pludselig skattepligtige, og det kan hurtigt blive dyrt.
Danske arbejdsgivere udbetaler hvert år meget store beløb i form af skattefrie godtgørelser til deres ansatte. Dels i form af skattefrie diæter, der skal dække udgifter til kost og logi, når en medarbejder rejser i arbejdsgiverens tjeneste. Dels i form af skattefrie kørepenge, der skal dække medarbejdernes udgifter, når de bruger deres egen bil på jobbet.
Tanken med reglerne er, at godtgørelserne skal være et tillæg til den faste løn til dækning af nærmere bestemte rejse- og kørselsudgifter, men uden at der skal foreligge dokumentation for størrelsen af de faktiske udgifter.
Meningen er ikke, at de skattefrie godtgørelser skal kunne udbetales som et skattefrit løntillæg. Derfor må godtgørelserne heller ikke modregnes i en aftalt time- eller månedsløn på den måde, at bruttolønnen fra gang til gang reduceres med de maksimale skattefrie godtgørelser, hvorefter der kun trækkes arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af den resterende del. Modregningsforbuddet kan illustreres med en netop offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten.
Uforklarlig forskel mellem timesedler og lønsedler
Sagen handlede om en mand, der i 2014 angiveligt var ansat til en timeløn på 128 kr. i en mindre virksomhed, hvor jobbet var forbundet med en vis rejseaktivitet. På hans lønsedler var timelønnen imidlertid angivet til 116,70 kr. Til gengæld havde han fået udbetalt skattefrie rejsegodtgørelser med i alt 41.801 kr. for perioden juni - september 2014.
I forbindelse med et kontrolbesøg hos arbejdsgiveren havde SKAT gennemgået de timesedler, der lå til grund for lønudbetalingen og herved konstateret, at medarbejderens faktiske antal arbejdstimer ifølge disse var væsentligt højere end det, som fremgik af lønsedlerne, og at forskellen mellem den rigtige timeløn og det rigtige antal timer i mange tilfælde svarede til de udbetalte godtgørelser. SKAT mente derfor, at der var sket modregning, og beskattede den ansatte af de udbetalte godtgørelser, men indrømmede ham samtidig et ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter, idet betingelserne herfor blev anset for opfyldt.
Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten. Det skete med den begrundelse, at arbejdsgiveren ikke havde kunnet forklare, hvordan lønnen på lønsedlerne var beregnet. Derfor måtte det lægges til grund, at lønudbetalingerne var sket på den måde, som SKAT havde sandsynliggjort. Altså ved ulovlig modregning.
Kommentar til afgørelsen
Afgørelsen betyder, at medarbejderen skal betale en restskat formentlig i niveauet 10-11.000 kr. Og det bliver han næppe ene om. Sagen var nemlig én ud af i alt ni sager mod medarbejdere i samme virksomhed med samme problemstilling.
Isoleret set er restskatten formentlig overkommelig for de fleste af de berørte. Problemet er imidlertid, at den ofte efterfølges af flere, fordi SKAT ikke overraskende normalt også rejser sager for de efterfølgende år, hvor forholdene næsten altid har været de samme. Den samlede regning kan derfor hurtigt blive stor. I øjeblikket kan SKAT som udgangspunkt rejse sager tilbage til og med indkomståret 2015.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.