Landsskatteretten har i en ny kendelse givet SKAT medhold i, at der ved fastsættelsen af de interne afregningspriser hos et produktionsselskab ikke kan henses til de afkastkrav, der gælder for finansielle investeringer.
Selvom SKAT over de seneste år har lidt nederlag i flere større transfer pricing-sager, så betyder det ikke, at SKAT ikke også vinder en del af de sager, som de rejser omkring de interne afregningspriser i typisk lidt større koncerner. Det er en nyligt offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten et godt eksempel på.
Det udenlandske produktionsselskab
Sagen handlede om en dansk koncern, som i 2006 med en investering på over 100 mio. kr. etablerede et produktionsselskab i et ikke nærmere defineret land med et væsentligt lavere lønniveau end det danske. Målet var at udvide produktionskapaciteten til et lavere omkostningsniveau.
Det udenlandske datterselskab fik karakter af kontraktproducent for det danske moderselskab. Det betød, at datterselskabet kun producerede for moderselskabet og ikke solgte til andre, ligesom moderselskabet selv stod for produktudvikling, råvareindkøb og produktionsplanlægning.
Prisfastsættelsen af det koncerninterne salg fra produktions- til moderselskabet var sket efter kostpris-plus-avance-metoden med en mark-up på 10 %, idet målsætningen var en EBIT-margin hos produktionsselskabet på 9,1 %. Dette mente SKAT var alt for højt. SKAT forhøjede derfor det danske moderselskabs indkomst med et større millionbeløb.
Selskabet gjorde overfor Landsskatteretten gældende, at der ved vurdering af prisfastsættelsen ikke kun skulle henses til selve værdien af produktionen, men at der også burde indrømmes produktionsselskabet et afkast svarende til den risikofri rente med tillæg af en risikopræmie.
Dette var Landsskatteretten imidlertid ikke enig i. I sin kendelse gav retten SKAT medhold med den begrundelse, at der ikke i OECD’s TP Guidelines findes belæg for, at prisfastsættelsen kan baseres på vurderinger af afkastkrav for finansielle investeringer.
Et større oprydningsarbejde venter
Det er uvist, om sagen er eller bliver indbragt for domstolene. Sker dette ikke, venter der koncernen et større oprydningsarbejde.
I første omgang for årene 2009 – 2012, som sagen omhandlede, idet der for disse nok umiddelbart vil kunne søges om korrektion af skatteansættelsen for det udenlandske datterselskab med de beløb, som nu er henført til beskatning i Danmark.
Dernæst om korrektion af såvel moder- som datterselskabets skatteansættelser for årene 2013 – 2017 samt fastsættelse af de interne afregningspriser for fremtiden. Alt sammen i tæt dialog med skattemyndighederne i de to lande.
Sagen er i øvrigt et godt eksempel på den tid, som skattesager tager. Afgørelsen fra SKAT blev påklaget til Landsskatteretten i oktober 2015 og først afgjort 2 ½ år senere, og inden da havde den formentlig verseret hos SKAT i mindst et par år. Det langstrakte sagsforløb er i kombination med de betydelige sagsomkostninger medvirkende til, at virksomhederne ofte søger en forligsmæssig løsning med SKAT i TP-sager.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.