De momsmæssige forskelle mellem varebiler over og under 3 ton er kun synlige, når bilerne er indregistreret på papegøjeplader, og altså ikke kun anvendes til erhvervsmæssig, men også til privat kørsel.
Sidste år solgte landets bilforhandlere samlet set 14.870 nye varebiler med en vægt på mellem 3.001 og 3.999 kg. Altså af de store varebiler. Flest blev der solgt af mærkerne Renault, Mercedes-Benz og Ford, som samlet set stod for over halvdelen af nysalget.
For varebiler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af fuldt momspligtige virksomheder, er der i momsmæssig henseende ikke nogen forskel på, om der er tale om store eller mindre biler. Der kan foretages fuldt fradrag for såvel købsmomsen som for momsen af de løbende driftsudgifter. Og er bilen leaset, kan momsen af leasingydelsen normalt også fradrages fuldt ud.
Varebiler på papegøjeplader
For varebiler, der indregistreres på papegøjeplader, fordi de også skal anvendes til privat kørsel, er der imidlertid stor forskel på, om der er tale om en stor eller mindre en af slagsen.
For de mindre vil der i så fald ikke være fradrag for købsmomsen, men fradrag for momsen af de løbende udgifter. Er bilen leaset, kan 1/3 af momsen af leasingydelsen normalt fratrækkes. Og der skal betales privatbenyttelsesafgift med 3.125 kr. årligt.
For de store varebiler vil der derimod være fradrag for en skønsmæssig andel af alle former for moms. Ofte efter forholdet mellem den private og den erhvervsmæssige anvendelse. Der skal for disse biler betales privatbenyttelsesafgift med 9.280 kr. årligt.
Bruger af Range Rover slap fri
I en artikel i Depechen 2016, nr. 11, om forskellen mellem biler på gule plader og biler på papegøjeplader bemærkede vi, at brugere af sidstnævnte sjældent kan undgå firmabilbeskatning, da den betalte vejbenyttelsesafgift jo netop indikerer, at bilen bruges privat. Men ingen regler uden undtagelser.
Landsskatteretten har således for nylig offentliggjort en kendelse, hvor brugeren af en Range Rover ikke blot undgik firmabilbeskatning, men hvor hans anpartsselskab, som ejer af bilen, tillige undgik at få begrænset sit momsfradrag vedrørende bilen, fordi indregistreringen på papegøjeplader angiveligt skyldtes en fejl.
Bilen var oprindelig købt af anpartsselskabet i 2007 og var fra starten indregistreret på gule plader. Den blev dog allerede efter et halvt års tid omregistreret til blandet benyttelse – altså på papegøjeplader – og der blev efterfølgende betalt privatbenyttelsesafgift for denne frem til august 2012, hvor bilen igen blev omregistreret til gule plader.
For Landsskatteretten forklarede hovedanpartshaveren, at bilen aldrig havde været brugt privat. Han havde i en længere periode boet i USA, men brugte bilen til kørsel til kunder under ophold her i landet. Når han var i udlandet, henstod bilen i en aflåst garage på selskabets adresse. Privat rådede han over en Audi A3, der gennemsnitligt havde kørt knap 18.000 km om året.
Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten ikke, at hovedanpartshaveren under disse omstændigheder skulle firmabilbeskattes, ligesom selskabet ikke skulle have begrænset sin fradragsret for moms vedrørende bilen. Afgørelsen er en sjældenhed, idet bevisbyrden kun sjældent kan løftes i denne type sager.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.