Regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige udgifter

I opgangstider kan det være fristende at hensætte til fremtidige anskaffelser eller omkostninger, sådan at der sker en vis udjævning af virksomhedens resultat, men det er som udgangspunkt ikke tilladt.

Årsregnskabsloven kræver neutralitet i en virksomheds regnskabspraksis. Det betyder, at regnskabsaflæggelsen ikke må være baseret på ledelsens ønsker til resultatet. 

I dårlige tider er det derfor ikke muligt at udskyde indregningen af omkostninger for at pynte på resultatet. Og i opgangstider er det ikke tilladt at foretage regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige omkostninger for at få overskuddet til at syne af mindre. Kort sagt, så er resultatudjævning ikke en mulighed.

Forbuddet mod at foretage regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige anskaffelser og omkostninger gælder dog ikke i alle henseender. Der findes undtagelser, ligesom der findes en løsningsmulighed til dem, der i årsregnskabet gerne vil markere, at fremtidige dispositioner vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer.

Lovkrævede hensættelser

Hvis et bestemt forhold utvivlsomt vil påføre en virksomhed ikke uvæsentlige udgifter i et senere regnskabsår, er virksomheden forpligtet til at foretage regnskabsmæssige hensættelser til disse, hvis de ikke samtidig bibringer virksomheden et aktiv af samme værdi, og hensættelsen i øvrigt beløbsmæssigt kan opgøres nogenlunde pålideligt.

Som eksempler på sådanne hensættelser kan nævnes garantihensættelser, hensættelser til tilbagetagelse af solgte varer, omkostninger til oprensning som følge af miljøforurening samt hensættelser til udskudt skat.

Ikke-tilladte hensættelser

Det er ikke tilladt at foretage regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige anskaffelser af fx driftsmateriel, inventar eller bygninger, allerede fordi sådanne køb ikke i sig selv kommer til at belaste egenkapitalen, da anskaffelserne til sin tid skal indregnes i balancen.

Det er heller ikke tilladt at foretage hensættelser til fremtidig vedligeholdelse (istandsættelse) af ejendomme eller lejemål. Dette har ellers tidligere været temmelig udbredt. Forbuddet skyldes på den ene side, at de påtænkte arbejder almindeligvis som minimum fastholder – eller ligefrem forøger – værdien af bygningen og på den anden side, at planerne til enhver tid kan opgives eller ændres.

For god ordens skyld bemærkes, at forbuddet mod regnskabsmæssige hensættelser til udskudt vedligeholdelse ikke gælder for mindre andelsboligforeninger omfattet af regnskabsklasse A. For større andelsboligforeninger er det derimod ikke tilladt. 

En mulig løsning

Hvis ledelsen ønsker, at årsregnskabet skal vise, at en del af virksomhedens økonomiske ressourcer tænkes anvendt til bestemte formål i et senere regnskabsår, kan dette ske ved at udskille en del af egenkapitalen i en særskilt linje med teksten ”henlæggelse til reserve for…”. Dette kan eventuelt suppleres med en beskrivelse i ledelsesberetningen om planerne for henlæggelsen. Det er blot vigtigt at være opmærksom på, at denne disposition ikke påvirker virksomhedens resultat.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.