Regnskabsmæssig behandling af udviklingsomkostninger

Mens udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes, forholder det sig anderledes med udgifter til udviklingsprojekter, som kan eller ligefrem skal aktiveres.

Virksomheder i regnskabsklasse B og C (mellem) kan vælge at aktivere visse internt oparbejdede immaterielle aktiver, herunder udviklingsprojekter. Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D har ikke en sådan valgfrihed. De skal indregne udviklingsprojekter som aktiver, hvis betingelserne for aktivering er opfyldt. Det vil sige, hvis det er muligt at påvise en sammenhæng mellem de afholdte omkostninger og den fremtidige indtjening.

Forskning ctr. udvikling

Det afgørende for, hvorvidt en aktivitet kan karakteriseres som forskning eller som udvikling, er groft sagt, om virksomheden teknisk set er i kendt terræn, eller om den bevæger sig i det ukendte. I sidstnævnte tilfælde er der tale om forskning, idet der herved forstås grundlæggende og planlagte undersøgelser, der er foretaget for at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og indsigt.

Ved udvikling forstås derimod anvendelse af kendt viden til fremstilling af nye eller væsentligt forbedrede materialer, anordninger, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Afgrænsningen kan lyde enkel, men det er den sjældent i praksis. Blandt andet fordi de fleste udviklingsprojekter indeholder en forskningsfase. På grund af den forskellige regnskabsmæssige behandling af de to typer af omkostninger er afgrænsningen imidlertid vigtig. For er det ikke muligt at adskille forskning fra udvikling, skal alle omkostninger nemlig indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes. Sagt med andre ord, så forudsætter aktivering en høj grad af sikkerhed for, at der reelt er tale om udviklingsomkostninger.

Indregning og måling af udviklingsomkostninger

Udviklingsprojekter skal ved første indregning måles til kostpris. Den omfatter som minimum de direkte medgåede omkostninger. Herudover kan indirekte omkostninger i form af en andel af de faste omkostninger indregnes, hvis de på en rimelig og konsistent måde kan henføres til udviklingsprojektet.

Også finansieringsomkostninger, som kan henføres til udviklingsprojektet, kan indregnes. Derimod kan salgs- og administrationsomkostninger, der er forbundet med brugen af udviklingsresultatet, ikke indregnes som en del af kostprisen.

Efterfølgende måles udviklingsprojektet til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivningerne opgøres på baggrund af en skønnet brugstid. Hvis det i helt særlige tilfælde ikke er muligt at skønne en sådan, fastsættes den til 10 år.

Reserve for udviklingsomkostninger

Virksomheder, der aktiverer udviklingsomkostninger, skal under egenkapitalen binde et beløb svarende til de aktiverede omkostninger eksklusive udskudt skat. Reserven, der ikke kan anvendes til udbytte eller til dækning af underskud, skal præsenteres under egenkapitalen på en særskilt linje med teksten ”Reserve for udviklingsomkostninger”. I takt med at der afskrives, skal reserven reduceres med afskrivningerne efter skat.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.