Regnskabsmæssig behandling af reklameomkostninger

Selvom meget markedsføringsmateriale anvendes i flere år, så er der relativt begrænsede muligheder for at periodisere fremstillingsudgifterne, der som udgangspunkt skal omkostningsføres med det samme.

Markedsføring er en bred betegnelse for alle de aktiviteter, som en virksomhed kan foretage sig for at fremme afsætningen af dens varer og/eller ydelser. 

Den regnskabsmæssige behandling af udgifter til markedsføring omfatter i første række udgifter til trykte (produkt-)kataloger, manualer, hæfter mv., udgifter til reklameartikler i form af kuglepenne, musemåtter, kalendere, bolsjer mv., udgifter til produktion af reklamefilm til biografer og TV, udgifter til produktion af videoer til de sociale medier, udgifter til events samt naturligvis udgifter til reklamer i aviser og blade og på nettet.

Selvom en virksomheds hjemmeside almindeligvis indgår som en central del af dennes markedsføring, så behandles udgifter i relation til denne efter andre regler. Fx vil udgifter til etablering af en ny hjemmeside normalt skulle behandles efter reglerne for immaterielle aktiver og dermed indregnes til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. 

Forskel mellem IFRS og årsregnskabsloven

Ifølge de internationale regnskabsstandarder (IFRS) skal udgifter til kataloger og reklamefilm mv. omkostningsføres, så snart de er leveret og klar til distribution. Altså uden hensyntagen til, hvornår katalogerne rent faktisk udsendes eller udleveres til kunderne, og hvornår reklamefilmene rent faktisk vises i biografer og/eller på TV.

Erhvervsstyrelsen har dog tidligere tilkendegivet, at det også vil være inden for rammerne af årsregnskabsloven, hvis sådanne udgifter indregnes som et aktiv i balancen, indtil udsendelse eller visning har fundet sted. 

I forhold til disse specifikke udgifter består der altså – i alle tilfælde indtil videre - to muligheder. Udviklingen i dansk regnskabspraksis går dog klart i retning af de internationale regler. Det er derfor næppe sandsynligt, at den gældende praksis med to muligheder vil blive opretholdt i mange år.

Den valgte praksis er som udgangspunkt bindende. Den skal beskrives under anvendt regnskabspraksis og kan kun ændres, hvis reglerne herfor følges. Se eventuelt nærmere herom i denne artikel fra Depechen 2016, nr. 21.

Medtages under periodeafgrænsningsposter

I de tilfælde hvor udgifter til kataloger og reklamefilm mv. vælges aktiveret, skal dette ske under periodeafgrænsningsposter. Tilsvarende gælder for udgifter til messedeltagelse, events og avisreklamer, som først afholdes henholdsvis bringes i et efterfølgende år. 

Pas på skatten

Udgifter til reklame er i skattemæssig henseende fradragsberettiget i det år, hvori de afholdes. Eksterne udgifter til fx en reklamefilm skal derfor fradrages i det år, hvori den er færdig, uanset om udgifterne regnskabsmæssigt vælges aktiveret. 

Hvis man – for at undgå fejl i skatteregnskabet – ønsker størst mulig symmetri mellem den regnskabs- og skattemæssige behandling af forskellige transaktioner, er dette altså et argument mod regnskabsmæssig aktivering.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.