Rene koncerninterne gældseftergivelser skal både hos debitor og kreditor føres udenom resultatopgørelsen, fordi eftergivelsen almindeligvis har karakter af en kapitalejerdisposition.
En gældseftergivelse har regnskabsmæssige konsekvenser hos såvel debitor som kreditor, men der er store lighedspunkter, idet der begge steder skelnes mellem rene koncerninterne gældseftergivelser og eftergivelser i henhold til akkordaftaler, der også involverer uafhængige kreditorer.
Det er hos såvel debitor som kreditor uden regnskabsmæssig betydning, om der er tale om eftergivelse af et varemellemværende eller et lånemellemværende.
Behandling hos låntager
Eftergivelse af gæld til et moderselskab vil som udgangspunkt skulle indregnes direkte på egenkapitalen under de frie reserver, da der gælder en formodning for, at eftergivelsen direkte eller indirekte er udtryk for en kapitalejerdisposition. Den regnskabsmæssige behandling svarer herved til, hvad der gælder for egentlige koncerntilskud, som nogle gange anvendes til retablering af kapitalen, hvis der ikke er gæld at eftergive.
Er der derimod tale om eftergivelse af gæld som led i en aftale, der omfatter flere kreditorer – typisk både interne og eksterne – vil udgangspunktet være, at gevinsten ved eftergivelsen skal indregnes i resultatopgørelsen. Altså på samme måde som kurstab og kursgevinster ved indfrielse af lån, der måles til amortiseret kostpris.
I sidstnævnte tilfælde – altså hvor gældseftergivelsen skal indregnes i resultatopgørelsen – skal det vurderes, hvorvidt beløbet har en sådan størrelse, at det opfylder definitionen på en særlig post og derfor kræver noteoplysning samt beskrivelse i ledelsesberetningen.
Der foreligger en særlig problemstilling i forhold til en ren koncernintern gældseftergivelse, der ikke kommer fra et moderselskab, men derimod fra et søsterselskab.
En sådan eftergivelse vil normalt ikke blive effektueret, uden at det sker efter en beslutning herom i moderselskabet. Derfor skal eftergivelsen også i regnskabsmæssig henseende først behandles som en udlodning fra kreditorselskabet til moderselskabet og derefter som et tilskud fra moderselskabet til debitorselskabet. Altså som 2 dispositioner. I forhold til den sidste – tilskuddet – så skal dette hos moderselskabet bogføres som en tilgang på kapitalandelen og i debitorselskabet posteres på egenkapitalen.
Behandling hos långiver
Er långiver et moderselskab, der i sin egenskab af kapitalejer – ofte som eneste kreditor – eftergiver hele eller dele af sit tilgodehavende, skal nedskrivningen af dette modsvares af en tilsvarende tilgang på værdien af kapitalandelen i datterselskabet. Det skal samtidig vurderes, hvorvidt der er objektive indikationer på, at kapitalandelen skal nedskrives til en lavere værdi. En eventuel nedskrivning føres via resultatopgørelsen.
Sker gældseftergivelsen som led i en generel akkordaftale, der omfatter flere kreditorer, skal eftergivelsen indregnes i resultatopgørelsen som et tab på tilgodehavendet.
Også hos långiver skal der foretages en vurdering af, hvorvidt eftergivelsen har en sådan betydning, at der er tale om en særlig post, der kræver noteoplysning og beskrivelse i ledelsesberetningen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.