Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Regnskabsmæssig behandling af fremmed valuta

15 maj 2018

Karsten Andersen , Videnchef, Partner, statsautoriseret revisor |

Transaktioner i fremmed valuta giver regnskabsmæssige udfordringer både på transaktionstidspunktet og på balancetidspunktet. I forhold til det sidste skelnes der mellem monetære og ikke-monetære poster.
 
Mange virksomheder sælger varer og ydelser til kunder i udlandet eller køber varer og ydelser hos leverandører i udlandet. Eller gør begge dele. De er derfor nødt til at forholde sig til den regnskabsmæssige behandling af sådanne transaktioner dels på tidspunktet for de enkelte transaktioner og dels på balancetidspunktet.

Behandling på transaktionstidspunktet

En transaktion i fremmed valuta skal i princippet bogføres til transaktionsdagens kurs. Den officielle kurs. Nogle regnskabssystemer kan håndtere dette, men i de fleste systemer anvendes en gennemsnitskurs, der opdateres periodisk. I forhold til valutaer, der varierer meget, bør opdateringen ske jævnligt, mens den i forhold til valutaer, der sjældent ændrer sig markant, kan ske kvartalsvist eller sjældnere.

Behandling på balancetidspunktet

Ved behandling af en balancepost, der er opstået som følge af en transaktion i fremmed valuta, er det nødvendigt at skelne mellem, om der er tale om en monetær eller ikke-monetær post.

Monetære poster omfatter blandt andet likvide beholdninger, værdipapirer, tilgodehavender, forudbetalinger og lån. Disse poster skal omregnes til balancedagens kurs, således at regnskabet giver et aktuelt billede af virksomhedens økonomiske stilling på balancedagen. Der skelnes ikke mellem kort- og langfristede poster.

Ikke-monetære balanceposter omfatter alle øvrige poster i fremmed valuta og omfatter fx udenlandske ejendomme, kapitalandele i udenlandske virksomheder, goodwill og egenkapital i tilsvarende. Anskaffelsessummen for sådanne indregnes til kursen på anskaffelsestidspunktet. Der skal ikke hvert år foretages kursregulering, selvom valutakursen ændrer sig, medmindre aktivets nytteværdi falder til under bogført værdi. I så fald skal der ske nedskrivning.

Valutakursdifferencer

De valutakursdifferencer, der opstår som følge af kursændringer efter transaktionsdagen, skal normalt ikke behandles som en ændring af den oprindelige transaktion, men som en finansiel post. Dette skyldes, at der som hovedregel er tale om to adskilte transaktioner. Først gennemføres der fx et salg af varer til en kunde i udlandet. Her er prisen sædvanligvis fastsat under hensyntagen til omvekslingskursen på aftaletidspunktet. 

I perioden fra leveringstidspunktet og frem til betalingsdagen vil der dernæst opstå store eller små ændringer i valutakursen. Denne ændring – og dermed kursgevinsten eller -tabet – er som hovedregel udtryk for en finansiel risiko ved kreditgivning, hvorfor kursdifferencen naturligt hører hjemme under de finansielle poster og ikke under varesalg. 

Anvendt regnskabspraksis

Den anvendte metode for omregning af valuta skal beskrives i årsregnskabets omtale af den anvendte regnskabspraksis. Se i denne forbindelse eventuelt side 31 i vores modelregnskab for virksomheder i klasse B.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.