Regeringen har ingen planer om at udstrække de digitale platformes momspligt til at omfatte den omsætning, som brugerne af platformen skaber sig og som ofte er fritaget for moms, fordi den er lavere end 50.000 kr.
Antallet af digitale platforme, der formidler kontakt mellem dem, der efterspørger en bestemt serviceydelse, og dem, der kan levere den slags, bare vokser og vokser. Kun fantasien sætter formentlig grænser for, hvad der kan laves platforme omkring.
De digitale platforme kan overordnet set grupperes dels i såkaldte arbejdsplatforme, der udbyder arbejdsopgaver, som fx rengøringshjælp, kontoropgaver og lignende, og dels i såkaldte kapitalplatforme, hvorigennem der kan udlejes fast ejendom eller ejendele.
Når det gælder arbejdsplatforme, fremgår det af et notat fra Forskningscentret for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier fra sidste år, at 42.000 personer antages inden for de seneste 12 måneder at have tjent penge via en digital platform. Langt de fleste (ca. 64 %) antages at have tjent under 50.000 kr., hvilket som bekendt er grænsen for momsregistrering.
Formentlig som en udløber af denne undersøgelse blev skatteministeren for nylig spurgt, om det er et hul i lovgivningen, når så mange ydelser kan sælges momsfrit, fordi de enkelte brugere ikke overskrider omsætningsgrænsen for momsregistrering.
Ministersvaret
I sit svar oplyser skatteministeren, at der i momsmæssig henseende skelnes mellem de ydelser, som de digitale platforme selv leverer – altså selve formidlingsydelsen – og de ydelser, som brugerne af platformen leverer (rengøringshjælp mv.).
Når det gælder platformene som sådan, består deres indtjening primært af den formidlingsprovision, som de typisk oppebærer, og som er momspligtig i det omfang den årligt overstiger 50.000 kr.
Når det gælder brugerne, det vil sige udbyderne af rengøringshjælp og andre serviceydelser, er der ikke nogen forskel mellem, om disse udbyder deres ydelser via en digital platform, via et socialt medie eller via et opslag i et supermarked eller andet steds. Også de har kun pligt til at lade sig momsregistrere, hvis deres omsætning kommer over 50.000 kr.
I svaret oplyser ministeren, at han ikke ser nogen grund til, at dem som udbyder deres arbejdskraft via en arbejdsplatform ikke skal kunne gøre brug af momsregistreringsgrænsen på de 50.000 kr.
Formidling
Ministeren anfører i svaret, at situationen selvfølgelig er en anden, hvis platformen ikke bare agerer som formidler, men som den, der leverer selve ydelsen.
For dem, der overvejer at etablere en digital platform, er det selvsagt vigtigt at være opmærksom på denne sondring, herunder at der ikke findes firkantede regler for, hvad det vil sige at være formidler.
Helt overordnet kan det dog siges, at det tillægges afgørende betydning, hvem der bærer den økonomiske risiko, og hvem der har ansvaret for det udførte arbejde. Hvis eventuelle reklamationer ikke skal rettes til platformen, og denne ikke på nogen måde er involveret i selve udførelsen af arbejdet, vil det normalt blive anset for formidling.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.