Den nye årsregnskabslov har på flere punkter medført ændringer i den regnskabsmæssige behandling af minoritetsinteresser i koncernregnskabet. Fx er deres andel af resultatet nu en del af resultatdisponeringen.
En modervirksomhed skal ud over sit eget regnskab normalt også udarbejde et koncernregnskab, der viser koncernen som én virksomhed.
En koncern omfatter modervirksomheden og dennes dattervirksomheder, idet der herved forstås den eller de virksomheder, hvorover modervirksomheden har en bestemmende indflydelse. Dette forudsætter almindeligvis, at modervirksomheden direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerne i dattervirksomhederne. Størrelsen af kapitalandelen er uden betydning.
I koncernregnskabet skal tallene fra dattervirksomhederne i sin helhed lægges sammen med – konsolideres – med tallene fra modervirksomheden. Det gælder også, selvom modervirksomheden ikke ejer de enkelte dattervirksomheder fuldt ud. Er dette tilfældet, opstår der en minoritetsinteresse i koncernregnskabet svarende til den andel af dattervirksomhederne, som modervirksomheden ikke ejer.
Regnskabsmæssig behandling af minoritetsinteresser
I resultatopgørelsen indregnes resultatet fra dattervirksomhederne som nævnt fuldt ud om end naturligvis renset for koncerninterne transaktioner. Minoritetsinteressernes andel af resultatet skal således ikke fragå (modregnes) i dette, men er i stedet en del af resultatdisponeringen.
I koncernbalancen skal minoritetsinteressernes andel af egenkapitalen i dattervirksomhederne præsenteres som en del af den samlede egenkapital, men på en særskilt post. En minoritetsandel kan i denne forbindelse godt udgøre et negativt beløb, hvis egenkapitalen i dattervirksomheden er negativ.
Køb af kapitalandele i dattervirksomheder
Hvis en modervirksomhed køber under 100 procent af kapitalen i en dattervirksomhed, kan den del af købesummen, som udgør goodwill, behandles på to måder. Enten ved at aktivere præcis den del af goodwillbeløbet, som kan henføres til den købte andel. Eller ved at aktivere den fulde goodwill. Altså også den del, som kan henføres til minoritetsinteresserne. Det sidste er en ændring i forhold til den gamle årsregnskabslov.
Hvornår det ene alternativ kan være mere interessant end det andet, beror på de konkrete forhold. Hvis det fulde goodwillbeløb aktiveres, vil der fremadrettet blive større afskrivninger i resultatopgørelsen. Hvis kun den købte andel af goodwill aktiveres, har selskabet til gengæld afskåret sig fra på et senere tidspunkt at aktivere yderligere goodwill, hvis man på et senere tidspunkt køber en ekstra andel fra en minoritetsinteresse, jf. nedenfor.
Handel af kapitalandele med minoritetsinteresserne
Hvis modervirksomheden køber yderligere kapitalandele i en dattervirksomhed af minoritetsinteresserne (medaktionærerne) eller sælger kapitalandele til disse, vil sådanne transaktioner alene skulle føres på egenkapitalen. Sådanne transaktioner vil dermed ikke medføre, at gevinster eller tab på de handlede andele skal føres i resultatopgørelsen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.