Det forhold, at små foreninger har erhvervsmæssig indkomst i form af sponsor- og salgsindtægter af forskellig art, udelukker ikke, at de kan anses for almennyttige og dermed fritaget for at indsende selvangivelse.
Foreninger er i princippet skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Dette defineres som indtægter ved salg til andre end foreningens medlemmer.
Hvis din forening således fx har sponsorindtægter, entreindtægter, indtægter ved salg af kaffe og kage mv. ved forskellige arrangementer eller indtægter ved at bistå ved en af landets mange festivaler, har den som udgangspunkt skattepligtig indkomst.
Den omstændighed, at en forening har erhvervsmæssig indkomst, betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at den skal indsende selvangivelse. Foreninger med et udelukkende almennyttigt/-velgørende formål er nemlig fritaget herfor, hvis der er tæt sammenhæng mellem den erhvervsmæssige aktivitet og foreningens formål, og foreningens vedtægter rummer en bestemmelse om, at formuen også i tilfælde af foreningens opløsning skal anvendes til sådanne formål. Dette kan illustreres med to nye landsskatteretsafgørelser.
Sangkoret
Sagen handlede om et amatørkor – organiseret som en forening – der var stiftet i 1995 og som havde ca. 50 medlemmer. Koret havde ifølge sine vedtægter det som sit primære formål at være en attraktiv samarbejdspartner for teatre og andre kulturinstitutioner, men opsatte også selv koncerter mv.
Koret havde erhvervsmæssige indtægter i forbindelse med optræden for samarbejdspartnere og billetindtægter fra ikke-medlemmer fra egne koncerter. Skattestyrelsen havde med henvisning hertil fastslået, at koret skulle indgive selvangivelse, da det ikke kunne anses for at have et udelukkende almenvelgørende formål.
Heri var Landsskatteretten ikke enig. I sin kendelse fastslog retten, at der var så nær en sammenhæng mellem arten af de erhvervsmæssige indtægter og det vedtægtsmæssige formål, at dette ikke udelukkede, at koret kunne anses for almenvelgørende.
Teaterforeningen
Sagen handlede om en forening, der var stiftet i 2014 og som havde det som sit formål at formidle teaterforestillinger i en provinsby blandt andet ved at købe kvalitetsforestillinger hos turneudbydere.
Også i denne sag gjorde Skattestyrelsen gældende, at foreningen ikke kunne anses for almenvelgørende, fordi den havde erhvervsmæssige indkomst i form af indtægter ved salg af billetter til ikke-medlemmer.
Ligesom i sagen med sangkoret fastslog Landsskatteretten i sin kendelse, at der også i denne sag var så nær en sammenhæng mellem de erhvervsmæssige indtægter og foreningens formål, at dette ikke udelukkede, at den kunne anses for almenvelgørende.
Kommentar
Havde sagerne fået det modsatte udfald, ville et meget stort antal foreninger være påført en ikke ubetydelig administrativ byrde. Til ingen verdens nytte ville de fleste nok mene. Alene derfor må man glæde sig over udfaldet.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.