Usædvanlig dom om gavebeskatning

Vestre Landsret har i en ny dom fastslået, at en yngre landmand skal gavebeskattes, fordi han købte sin morbrors ejendom til en gunstig pris. Også selvom parterne ikke skattemæssigt er nært familiemæssigt forbundne.

Reglerne om gaveafgift gælder kun i forhold til gaver, der gives i ret op- og nedadgående linje på stamtræet. Altså først og fremmest i forhold til gaver til børn, børnebørn og oldebørn samt til forældre og bedsteforældre.

Gaver, der gives på tværs af stamtræet, herunder fx gaver mellem søskende såvel som gaver fra gamle tanter til unge niecer, belægges ikke med gaveafgift, men beskattes som personlig indkomst. Det vil sige med en marginalskat på op til ca. 53%.

Når en ejendom eller en virksomhed handles mellem personer, der er i familie med hinanden, men ikke indenfor gaveafgiftskredsen, anses parterne for at have modstående interesse i et sådant omfang, at SKAT normalt ikke kan rejse kritik af prisfastsættelsen. Men ingen regler uden undtagelser. Det viser den nye dom.
 

Landmandssagen

Den konkrete sag handlede om en ældre og sygdomsramt landmand, der ønskede at afhænde sin ejendom for at gå på efterløn. Han havde selv børn, men ingen af disse ønskede at overtage ejendommen. I stedet solgte han den til en søstersøn. Altså til en nevø.

Som følge af familieforholdet kendte de selvsagt hinanden, men de var mest mødtes til familiefester og lignende og sås ikke privat som sådan. Under prisforhandlinger var det ikke på tale, at nevøen skulle have en gave i form af en rabat på prisen. Prisen skulle være fair for begge parter, men der skulle ikke handles til normal markedspris, fordi handlen skulle ske med skattemæssig succession. Det vil sige, at nevøen skulle overtage morbrorens udskudte skat på ejendommen, hvilken skat udgjorde knap 10 mio. kr. Derfor blev det primært parternes økonomiske rådgivere, der regnede sig frem til handelsprisen, der til sidst blev fastsat til 8,6 mio. kr.

Denne pris var ifølge SKAT ikke bare et pænt stykke under markedsprisen, men tillige et udslag af et generelt interessefællesskab mellem parterne. SKAT krævede derfor beskatning af nevøen med et gavebeløb, der i første omfang blev fastsat til 2,3 mio. kr., men som senere blev nedsat til lige under det halve. Det blev tiltrådt af Vestre Landsret med den begrundelse, at der var stor afstand mellem den mellem parterne aftalte pris og ejendommens antagelige handelsværdi ud fra det aftalte overtagelsesvilkår. Parternes familiemæssige relation omtales derimod ikke i præmisserne.
 

Kommentar

Dommen illustrerer, at forskellen mellem at have gjort en god handel og have modtaget en skattepligtig gave kan være hårfin.

I vores øjne er dommen ganske hård, fordi morbroren havde egne børn og ikke havde noget specielt tæt forhold til nevøen. Der var derfor intet som talte for, at han ønskede at begunstige nevøen. Alligevel blev der statueret skattepligt. Derfor bør alle rådgivere beskæftiget med ejendoms- og virksomhedsoverdragelser skrive sig dommen bag øret.

Ejendommen blev som nævnt overdraget med skattemæssig succession. Det betød, at nevøen overtog morbrorens skattemæssige anskaffelsessum for ejendommen. Han kunne derfor ikke lægge gavebeløbet oven i denne, hvilket ville have været muligt ved en overdragelse uden succession.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Har du brug for rådgivning om lignende? Kontakt vores skatteafdeling for en uforpligtende snak

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.