En selvstændig, der på grund af insolvens indgår en frivillig akkord med sine kreditorer, er ikke skattepligtig af den økonomiske gevinst, men får i stedet beskåret sine skattemæssige underskud, sådan at disse ikke kan udnyttes.
Der findes et ikke ubetydeligt antal virksomheder, som det går dårligt for. Virksomheder, som har givet underskud i flere år, og hvor ejeren er insolvent og uden mulighed for at betale sin gæld. Dem findes der især en del af indenfor landbruget og detailhandlen.
Selvom et stort antal ender med konkurs eller tvangsakkord, så forsøger man i de fleste tilfælde at løse ejerens økonomiske problemer med en frivillig akkord. Altså en aftale, hvor kreditorerne på visse betingelser eftergiver en del af deres tilgodehavende.
For selvstændige – altså personligt erhvervsdrivende – er gevinster ved sådanne gældseftergivelser normalt skattefrie, men de begrænser i stedet adgangen til at udnyttede de skattemæssige underskud, som ejeren ofte har fra tidligere år. En form for indirekte beskatning, hvor akkordbeløbet modregnes i underskudssaldoen.
Underskudsbegrænsningen sker fra og med det år, hvori akkordaftalen er endelig. Men hvornår dette er tilfældet, er ikke altid lige nemt at afgøre. Det viser 2 nye afgørelser.
Tilsagn om at stemme for rekonstruktionsforslag
Den første afgørelse handler om en tidligere landmand, som søgte en gældsaftale med sin bank efter at have afviklet sin gård. Han havde et betydeligt uudnyttet skattemæssigt underskud fra tidligere år.
Banken var indstillet på en aftale, men krævede en kaution af mandens ægtefælle. Den var hun indstillet på at give, men kun hvis banken gav et forlods tilsagn om at ville stemme for et rekonstruktionsforslag efter reglerne i konkursloven, hvis dette måtte blive aktuelt.
Efter Skatterådets opfattelse måtte dette tilsagn sidestilles med en akkord med den konsekvens, at der skulle ske underskudsbegrænsning hos manden allerede med virkning for det år, hvor aftalen med banken – som var mandens eneste usikrede kreditor - blev indgået. Altså uden kendskab til om en rekonstruktion nogensinde kom på tale.
Betinget aftale om gældseftergivelse
Også den anden afgørelse handler om en landmand. Han havde i 2012 indgået en betinget akkordaftale med et pengeinstitut. Ifølge aftalen skulle han frem til udgangen af 2017 nedbringe sin gæld med bestemte beløb og til slut betale et nærmere defineret dividendebeløb. Spørgsmålet var herefter, om der i skattemæssig forstand allerede var ydet en akkord i 2012, eller om denne først ville være en realitet i 2017.
I modsætning til SKAT fandt Landsskatteretten, at der først skulle ske underskudsbegrænsning i 2017. Retten begrundede dette med, at der efter aftalen skulle ske genberegning af bankens dividende i 2017 ud fra den værdi, som en række ejendomme til den tid måtte have, og at der på grund af tidsrummet på 5 år ville være væsentlig usikkerhed omkring dette forhold.
Kommentar
Den første afgørelse er et fint udtryk for den ganske restriktive praksis, som SKAT følger på området. Nemlig at en næsten hvilken som helst aftale med kreditorerne medfører en øjeblikkelig begrænsning i adgangen til at fremføre uudnyttede underskud. Også selvom ingen ved, om betingelserne i akkordaftalen overholdes. Den anden afgørelse viser, at væsentlig usikkerhed om centrale forhold trods alt udskyder underskudsbegrænsningen.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.