En arbejdsgiver kan normalt ikke betale en bøde for en ansat, uden at det udløser en skatteregning til denne. Betalingen anses nemlig for et løntillæg, fordi bøden er et personligt anliggende for den ansatte.
Landsskatteretten har for ganske nylig offentliggjort en afgørelse, hvor en chauffør blev beskattet af et beløb på 17.500 kr. svarende til en bøde, som han var blevet pålagt for overtrædelse af køre-/hviletidsbestemmelserne. Bøden var betalt af det selskab, hvor chaufføren var ansat og hovedanpartshaver i.
Afgørelsen er ikke spor overraskende, idet praksis er meget klar. En arbejdsgiver kan således som altovervejende hovedregel ikke betale bøder for sine ansatte, uden at dette udløser lønbeskatning hos disse. Til gengæld har arbejdsgiveren fradrag for udgiften, netop fordi betalingen sidestilles med et løntillæg.
De mest kendte typer af bøder
De tilfælde, hvor arbejdsgivere oftest accepterer at betale medarbejdernes bøder, er hvor medarbejderne får disse i forbindelse med udførelse af deres arbejde. Dette gør imidlertid ingen forskel for de skattemæssige konsekvenser.
Når en håndværker pådrager sig en parkeringsbøde, fordi han ikke kan finde en p-plads til værkstedsvognen tæt ved arbejdspladsen, koster det stadig beskatning hos medarbejderen, hvis arbejdsgiveren betaler denne. Også selvom arbejdsgiveren måske ligefrem har instrueret medarbejderen i at parkere ulovligt, hvis der ikke findes anden mulighed. Beskatning hos medarbejderen forudsætter dog naturligvis, at denne kan identificeres, hvilket måske ikke altid er muligt. For god ordens skyld tilføjes, at det anførte kun gælder egentlige parkeringsbøder. Det udløser ikke lønbeskatning, hvis arbejdsgiveren godtgør de parkeringsafgifter som medarbejderne afholder under udførelsen af deres arbejde.
Heller ikke når det gælder fartbøder, gælder der nogen undtagelser. En direktør, der får en fartbøde på vej til et vigtigt møde, kan ikke undgå lønbeskatning, hvis virksomheden betaler bøden.
Undtagelse for journalister
Den eneste kendte udtagelse fra hovedreglen om lønbeskatning af arbejdsgiverbetalte bøder gælder for journalister, hvor Skatterådet i en afgørelse fra 2015 fastslog, at disse ikke skal beskattes, når arbejdsgiverens regresadgang er afskåret eller ikke-eksisterende efter dansk rets almindelige regler og retsgrundsætninger, hvilket ofte vil være tilfældet. Dog vil det kunne udløse lønbeskatning af journalister af eventuelle arbejdsgiverbetalte advokatudgifter, hvis arbejdsgiverens advokat ikke blot har taget sig af sagens principielle spørgsmål, men konkret også af selve bødesagen mod journalisten.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.