Kommunalvalget den 21. november 2017 nærmer sig med hastige skridt, og indsamlingen af bidrag til valgkampen er formentlig på sit højeste. Og som altid, når der er penge involveret, skal skattereglerne tages i agt.
Den offentlige støtte til de politiske partier rækker ikke langt, når der skal føres valgkamp. Derfor bruges der mange kræfter på at indsamle bidrag fra både private og fra organisationer og virksomheder, ligesom mange kandidater også bruger penge af egen lomme på valgkampen. Skattereglerne på området kan i korte træk beskrives således:
Partiforeningerne
Disse har ingen skattemæssige udfordringer. Foreninger er nemlig ikke skattepligtige af hverken gaver, tilskud eller kontingenter, men kun af overskud ved erhvervsmæssig virksomhed. Og det udøver partiforeninger (nok) kun sjældent.
Kandidaterne
Disse er ikke skattepligtige af den støtte, som de modtager via partiforeningen. Derimod skal de betale skat af økonomisk støtte, som de modtager personligt udenom partiforeningen. Det har Landsskatteretten fastslået i en afgørelse offentliggjort for nylig. Det er uden betydning, at støtten anvendes til dækning af udgifter til valgkampen. Støtteannoncer og pjecer, der betales af private bidragydere eller af virksomheder, udgør en særlig udfordring, da de formentlig vil blive anset for individuel - og dermed skattepligtig - støtte, hvis bidragene og udgifterne ikke indgår i partiregnskabet. De udgifter kandidaterne betaler af egne midler giver ikke ret til skattefradrag, da de ikke kan sidestilles med udgifter afholdt til sikring af en bestemt indkomst.
Virksomheders valgkampbidrag
Praksis er benhård. Virksomheder har ikke skattefradrag for valgkampbidrag. Selvstændiges bidrag sidestilles derfor med en privat hævning i virksomheden, mens bidrag fra selskaber normalt vil blive anset for maskeret udlodning til aktionærerne. Det fastslog Landsskatteretten i en kendelse fra 2006.
Sagen handlede om en koncern, hvor 2 af selskaberne havde ydet bidrag på henholdsvis 17.000 kr. og 16.000 kr. til en bestemt persons valgkampagne. Det skete med den begrundelse, at det var af afgørende betydning for erhvervslivet, at der i den politiske ledelse var en velvillig indstilling til dette. Selskaberne havde ikke fratrukket bidragene ved deres indkomstopgørelse.
Selvom hovedaktionæren angiveligt ikke var politisk interesseret eller medlem af noget parti, fandt Landsskatteretten, at bidragene var ydet ud fra dennes personlige interesse. Han var derfor skattepligtig af bidragene som maskeret udlodning. I en afgørelse fra 2015 nåede Skatterådet frem til et tilsvarende resultat.
Godtgørelse til frivillige hjælpere
Ved tidligere valg er der set eksempler på, at kandidater og/eller partiforeninger har udbetalt mindre beløb til unge mennesker for hjælp med ophængning af valgplakater mv. Sådanne udbetalinger er som udgangspunkt skattepligtige for modtagerne, men det er disses eget ansvar at indberette indtægten til SKAT.
Partiforeninger har dog generelt mulighed for at udbetale en skattefri godtgørelse på i år op til 3.750 kr. til frivillige ulønnede hjælpere til dækning af disses foreningsrelaterede udgifter til telefoni, internet, mødeomkostninger mv. Der skal ikke foreligge dokumentation for de faktiske udgifters størrelse, og der er ikke krav om udbetaling af det fulde beløb.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.