Selvom en ændring af selskabskapitalen ofte har været overvejet og drøftet længe inden balancedagen, kan den først indarbejdes i årsregnskabet for det regnskabsår, hvori den formelt besluttes og gennemføres.
Virksomhedskapitalen omfatter den registrerede selskabskapital. Ansvarlig lånekapital kan ikke optages som egenkapital.
Ændringer i selskabskapitalen omfatter både kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser. Begge dele kan ske på flere forskellige måder. Hvis ændringen sker hen over en balancedag, efterlader det imidlertid en række spørgsmål omkring den regnskabsmæssige behandling af ændringen.
Kapitalforhøjelser
En kapitalforhøjelse, som er gennemført og registreret senest på balancedagen, skal altid indregnes i årsregnskabet uanset formen for kapitalforhøjelsen.
Ved kontante kapitalforhøjelser skal, såvel beslutningen om nytegningen, som indbetalingen have fundet sted inden regnskabsårets udløb, hvis forhøjelsen skal indregnes i årsregnskabet. Derimod er det ikke nødvendigt, at forhøjelsen er registreret, hvis ellers dette sker umiddelbart efter balancedagen.
Har hverken indbetaling eller registrering fundet sted inden balancetidspunktet, skal der gives oplysning om forhøjelsen i noterne og evt. i ledelsesberetningen, mens selve indregningen først kan ske i regnskabet for det efterfølgende år.
Ved gældskonvertering er det datoen for den generalforsamling, hvor konverteringen besluttes, der er afgørende. Besluttes konverteringen på en generalforsamling efter balancedagen, kan kapitalforhøjelsen ikke indarbejdes pr. balancedagen.
Hvis der er tale om konvertering af koncerninterne mellemværender – hvad der ofte er tilfældet – skal man være opmærksom på, at der normalt vil skulle beregnes renter af mellemværendet helt frem til datoen for generalforsamlingen.
Også ved fondsemissioner er generalforsamlingsdatoen afgørende. En emission, der besluttes samtidig med godkendelsen af årsregnskabet på selskabets ordinære generalforsamling, kan således først indregnes i det regnskabsår, hvor generalforsamlingen blev afholdt.
Kapitalnedsættelser
Er selskabskapitalen nedsat i løbet af regnskabsåret, er det den tilbageblevne kapital, der skal opføres i balancen.
Ligesom ved kapitalforhøjelser er det datoen for generalforsamlingen, der er afgørende. Er en kapitalnedsættelse i gang henover et balancetidspunkt, skal der oplyses herom i noterne og evt. i ledelsesberetningen.
En kontant kapitalnedsættelse anses først for endelig, når proklamafristen er udløbet uden indsigelse fra kreditorerne. Er proklama ikke udløbet på balancedagen, kan kapitalnedsættelsen ikke indarbejdes pr. balancedagen. Er proklama udløbet, men har ledelsen endnu ikke endeligt besluttet at gennemføre nedsættelsen, kan denne heller ikke indarbejdes pr. balancedagen, med mindre det allerede i første omgang blev besluttet, at nedsættelsen skulle gennemføres automatisk, hvis der ikke blev modtaget indsigelser fra kreditorerne.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.