Pengestrømsopgørelsen i årsregnskabet

En forklaring på, hvordan likviditeten har ændret sig i perioden.

Selvom kravet om en pengestrømsopgørelse kun gælder for virksomheder i regnskabsklasse C og D, er der også virksomheder i regnskabsklasse B, som vælger at medtage en sådan i deres årsregnskab. Det er helt okay, hvis blot det sker under iagttagel-se af reglerne for tilvalg af regnskabsregler, der er beregnet for andre regnskabsklasser.

Kravene til indholdet

En pengestrømsopgørelse skal vise periodens pengestrømme fordelt på 3 områder. 

  • For det første fra virksomhedens driftsaktiviteter, det vil sige pengestrømme fra de aktiviteter, som skaber virksomhedens omsætning. 
  • For det andet fra investeringsaktiviteter forstået som de pengestrømme, der vedrører køb og salg af langfristede aktiver og andre investeringer. 
  • Og endelig for det tredje fra finansieringsaktiviteter, hvilket omfatter pengestrømme fra fx optagelse, afdrag og indfrielse af rentebærende gæld, altså fra ændringer i virksomhedens egenkapital og fremmedfinansiering.

Definitionen af likvider

Begrebet ”likvider” omfatter i forhold til pengestrømsopgørelser ikke kun virksomhedens eventuelle kassebeholdning og almindelige bankindeståender, men alle poster, der er til fri disposition, som kun er forbundet med en ubetydelig risiko for værdiændring, der uden hindring kan omsættes til likvider, og som reelt har en funktion som likviditet i forhold til virksomhedens løbende likviditetsstyring. 

Likvide investeringer, der ved anskaffelsen har en restløbetid på 3 måneder eller mindre, anses for likvider. Derimod vil et aftaleindskud i et pengeinstitut ikke kunne klassificeres som likvider, uanset om pengene er bundet i 2 eller 6 måneder, medmindre der består en mulighed for førtidig opsigelse – mod rentekompensation og gebyrer – af indskuddet.

Præsentation

I årsregnskabet skal en pengestrømsopgørelse indeholde sammenligningstal for ét år. Kravet gælder også for det år, hvor opgørelsen udarbejdes for første gang, medmindre det er virksomhedens første regnskabsår.

Selve præsentationen kan enten ske på direkte eller indirekte vis. Ved en direkte præsentation tages der udgangspunkt i de faktiske indbetalinger fra kunder og faktiske udbetalinger til leverandører, personale mv. 

Ved en indirekte præsentation tages der udgangspunkt i resultatopgørelsens nettoomsætning og omkostninger, i en af resultatopgørelsens mellemresultater eller i årets resultat. I praksis anvender de fleste virksomheder den indirekte metode, da den er lettest at udarbejde. Du kan se et eksempel på en pengestrømsopgørelse efter den indirekte metode her på side 25 i vores årsrapportmodel.

Undtagelser

En modervirksomhed behøver ikke udarbejde sin egen pengestrømsopgørelse, hvis koncernregnskabet indeholder en sådan for hele koncernen. På samme måde er en dattervirksomhed fritaget for at udarbejde sin egen pengestrømsopgørelse, hvis en højereliggende modervirksomhed udarbejder en koncernpengestrømsopgørelse, hvori dattervirksomhedens pengestrømme indgår.