Fællesregistrering af koncernforbundne selskaber kan give administrative lettelser, og nogle gange endda en samlet momsbesparelse, men kan ikke bruges til at omgå reglerne.
Flere selvstændige momspligtige virksomheder kan i momsmæssig henseende blive registreret under ét, hvis de anmoder om det. Giver SKAT tilladelse, anses virksomhederne momsmæssigt som én virksomhed og hæfter derfor solidarisk for betalingen af moms. Til gengæld skal intern handel med varer og ydelser mellem virksomhederne ske uden beregning af moms.
Fællesregistrering sker som oftest mellem koncernforbundne selskaber og almindeligvis med henblik på at reducere de administrative byrder. En fællesregistrering kan dog i visse tilfælde også være med til at reducere den samlede momsbelastning, men dette må ikke være et mål i sig selv. SKAT giver således ikke tilladelse til fællesregistrering, hvis formålet med denne alene eller i det væsentlige er at opnå en momsbesparelse.
Afslag på momsfrit salg til datterselskaber
I en afgørelse fra 2015 anmodede et ejendomsselskab om bekræftelse på, at det kunne opnå tilladelse til fællesregistrering med nogle datterselskaber. Tanken var, at en større byggegrund skulle udstykkes og efterfølgende overdrages momsfrit til en række datterselskaber omfattet af fællesregistreringen. Overdragelsen skulle efterfølges af et momsfrit salg af kapitalandele i datterselskaberne med den konsekvens, at momspligten på byggegrundene reelt ville være elimineret.
Skatterådet afviste at give bindende svar på, om tilladelse til fællesregistrering kunne opnås, fordi det var et bevillingsspørgsmål. Rådet fastslog dog, at der ikke syntes at være nogen forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, som derfor ikke kunne antages at have andre årsager end ønsket om at undgå at betale moms. Rådet kunne derfor ikke bekræfte, at byggegrundene kunne overdrages uden moms.
Blåstempling af koncept i ny afgørelse
SKAT har for ganske nylig offentliggjort en afgørelse i en sag, hvor konceptet var nogenlunde det samme, men hvor udfaldet var det modsatte.
Også i denne sag var der tale om en ejendomskoncern, hvor et større jordstykke skulle opdeles i mindre byggefelter og efterfølgende overdrages fra moderselskabet til de af fællesregistreringen omfattede datterselskaber. I dette tilfælde var der dog ingen planer om, at der efterfølgende skulle ske salg af kapitalandele i datterselskaberne.
Konceptet med overdragelse af jordstykker til forskellige datterselskaber og fællesregistreringen med disse blev blandt andet begrundet med, at hvert enkelt byggefelt havde en størrelse, som i sig selv ville kunne udgøre et almindeligt byggeprojekt, ligesom de enkelte byggefelter var udlagt til forskellige formål.
Skatterådet bekræftede på den baggrund, at den planlagte overdragelse af byggegrunde indenfor fællesregistreringen kunne ske uden moms, fordi fællesregistreringen var forretningsmæssigt begrundet. Rådet lagde ved sin afgørelse vægt på, at der ikke var planer om salg af andele i datterselskaberne, og at disse alle havde til hensigt at opføre fast ejendom med henblik på salg heraf, og at formålet med fællesregistreringen var at sikre en administrativ forenkling af den momsmæssige håndtering af de fælles aktiviteter. Rådet bemærkede dog afslutningsvis - formentlig for en sikkerheds skyld - at det positive bindende svar ville bortfalde, hvis der blev solgt kapitalandele i datterselskaberne inden disses salg af ejendommene til 3. mand.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.