Når kapitalandele i associerede virksomheder og dattervirksomheder indregnes og måles til indre værdi, og denne er negativ, er der nogle regnskabsmæssige overvejelser, som man skal huske at gøre sig.
Som udgangspunkt stopper man indregningen af underskud, når kapitalandelen har nået værdien 0 kr. Herefter ser man på, om den negative egenkapital i den underliggende virksomhed giver anledning til nedskrivning af et eventuelt tilgodehavende hos denne. Og endelig vurderer man, om der skal foretages en regnskabsmæssig hensættelse til dækning af underbalancen. Der er tale om tre selvstændige forhold, der skal vurderes enkeltvis.
Tidligere tiders praksis, hvorefter et tilgodehavende automatisk blev nedskrevet ved negativ indre værdi, er ikke længere gældende, ligesom der heller ikke automatisk skal indregnes en hensat forpligtelse, medmindre kriterierne herfor er opfyldt.
Kapitalandelen
Hvis den regnskabsmæssige indre værdi af kapitalandelen er negativ, måles denne som udgangspunkt til 0 kr. Man indregner således kun de negative resultater af kapitalandelen direkte på denne, indtil værdien af andelen er 0 kr. Modposten er indtægter af kapitalandele i resultatopgørelsen.
Anvendelse af den indre værdis metode vil som altovervejende hovedregel skabe beløbsmæssig overensstemmelse mellem modervirksomhedens og koncernens resultat og egenkapital. Dette gælder dog ikke, når kapitalandelen har en negativ værdi.
Tilgodehavendet
Hvis selskabet har et tilgodehavende hos den underliggende virksomhed, skal dette nedskrives, hvis en sædvanlig vurdering af debitors betalingsevne tilsiger dette. Dette vil normalt være tilfældet, hvis debitor har en negativ indre værdi. Der kan dog være tilfælde, hvor den underliggende virksomhed, uanset en negativ egenkapital, har tilstrækkelig likviditet til at betale hele eller dele af mellemværendet. Dette skal naturligvis med i overvejelserne ved vurderingen af behovet for nedskrivning.
Modposten til en eventuel nedskrivning afhænger af arten af tilgodehavendet. Hvis der er tale om et mellemværende opstået ved almindelig samhandel, vil modposten – ligesom øvrige debitornedskrivninger - være posten for andre eksterne omkostninger. Hvis der derimod er tale om en løbende mellemregning, der har karakter af finansiering, vil modposten være de finansielle omkostninger. Hvis der er tale om et langfristet lån, der udgør en integreret del af investeringen – fx ansvarlig lånekapital – skal nedskrivningen indregnes under indtægter af kapitalandele med et negativt beløb.
Hensættelsen
Hvis et eventuelt tilgodehavende er mindre end underbalancen, indregnes differencen under hensatte forpligtelser. Dog kun, hvis selskabet har forpligtet sig til at dække den underliggende virksomheds underbalance via garantier eller støtteerklæringer mv.
Det er ingen selvfølgelighed, at selskabet har forpligtet sig til at dække hele eller dele af underbalancen. I nogle tilfælde er hæftelsen begrænset til den indskudte kapital. I andre tilfælde har selskabet måske kun garanteret for det underliggende selskabs bankgæld. I så fald skal hensættelsen begrænses hertil.
En eventuel indregning skal foretages direkte på de hensatte forpligtelser, mens modposten er resultatopgørelsens finansielle poster. Helt på samme måde, som hvis der var tale om en almindelig kautionsforpligtelse.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.