Skatteministeren har sendt et udkast til et lovforslag i høring. Det handler blandt andet om en voldsom forringelse af reglerne for aldersopsparing og om en forlængelse af den maksimale udbetalingsperiode for ratepensioner.
De fleste eksperter mener, at danskernes interesse for at spare op til deres pension - ud over de tvungne arbejdsmarkedspensionsordninger - hænger nøje sammen med, hvorvidt reglerne er nemme at forstå. Alligevel har netop pensionsbeskatningsområdet haft politikernes store bevågenhed i de senere år med flere snørklede regler og overgangsordninger til følge. Og dem kommer der flere af.
I sidste uge fremlagde regeringen følgende forslag på området:
- Et nyt ligningsmæssigt fradrag for pensionsindbetalinger i intervallet 16.000 kr. til 87.000 kr. til imødegåelse af det såkaldte samspilsproblem.
- Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger. Forslaget har kun betydning for personer med relativt lav indkomst.
- Den særlige udligningsskat for store pensionsudbetalinger forslås ophævet fra 2018. Det er en fremrykning på 2 år.
Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvorvidt der kan skaffes flertal for forslagene. Det er der til gengæld ikke omkring det udkast til lovforslag, som skatteministeren netop har sendt i høring. Det udmønter nemlig en tidligere indgået politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Lovforslaget rummer blandt andet følgende elementer:
Ændring af reglerne for aldersopsparing
Indskud på en aldersopsparing giver ikke ret til skattefradrag. Til gengæld beskattes afkast af opsparingen kun med 15,3 %. Her i 2017 kan der indskydes op til 29.600 kr. på en sådan opsparing, som rigtig mange danskere fik i 2013 eller 2014 ved konvertering af deres kapitalpensioner.
Efter forslaget skal beskatningsformen ikke ændres, men personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, skal fremover kun kunne indskyde op til 5.000 kr. på en aldersopsparing, mens personer med kortere afstand til pensionen til gengæld skal kunne indskyde op til 45.000 kr., hvilket beløb over fem år skal stige til 50.000 kr. Ændringerne skal have virkning fra 2018. Den lave beløbsgrænse for personer med pæn afstand til pensionsalderen vil formentlig betyde, at mange helt fravælger denne opsparingsform.
Ændrede regler for ratepensioner
Ifølge forslaget skal den maksimale udbetalingsperiode for ratepensioner hæves fra 25 år til 30 år. Muligheden for forlængelse af udbetalingsperioden synes også at komme til at gælde for pensioner, der allerede er under udbetaling.
Den væsentligste effekt af forlængelsen vil nok blive, at flere igen vil vælge ratepension i stedet for livrenter. Dels fordi en udbetalingsperiode på 30 år vil være tæt på en livsvarig pension for mange, og fordi et indestående på en ratepension tilfalder arvingerne ved indehaverens død, hvilket et indestående på en livrente som udgangspunkt ikke gør.
Tidspunktet for igangsætning af pensionsudbetalinger
Efter forslaget skal det tidligste tidspunkt for ordinær udbetaling af alle former for pensionsordninger ændres fra 5 år før folkepensionsalderen til 3 år før dette tidspunkt. Denne ændring får dog ikke virkning for pensionsordninger, der er oprettet før den 1. maj 2007. For disse kan udbetalingen stadig påbegyndes, når pensionsopspareren fylder 60 år.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.