Finansielle instrumenter i årsrapporten

Begrebet ”finansielle instrumenter” dækker i regnskabsmæssig forstand dels over primære instrumenter og dels over afledte instrumenter.

De primære instrumenter omfatter fx aktiverne ”tilgodehavender og likvider” samt passiverne ”leverandørgæld og prioritetsgæld” og har således – trods navnet – intet at gøre med finansielle kontrakter. Den regnskabsmæssige behandling af disse balanceposter omtales ikke nedenfor.

De afledte instrumenter omfatter de egentlige finansielle kontrakter. Det vil fx sige renteswaps, valutaterminskontrakter og –optioner samt futures. Det er instrumenter, som bærer følgende kendetegn:

• Deres værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdipapir- eller valutakurs, råvarepris eller lignende.
• De kræver ingen eller kun en begrænset investering ved indgåelsen.
• De afregnes på et fremtidigt tidspunkt.

Kategorisering af afledte instrumenter
De afledte finansielle instrumenter opdeles regnskabsmæssigt i to grupper – henholdsvis ”spekulation” og ”sikring”.

Et sikringsinstrument har til formål at sikre eksisterende eller fremtidige regnskabsposter, som er en del af den primære aktivitet. Altså sikre virksomheden mod udsving i fx valutakurser, renter og råvarepriser.

Et spekulationsinstrument er en kontrakt, som ikke opfylder betingelserne for at være et sikringsinstrument, fordi den ikke har en direkte forbindelse med virksomhedens primære aktivitet eller ikke er indgået med henblik på sikring af en regnskabspost.

Regnskabsmæssig behandling af afledte instrumenter
Afledte finansielle kontrakter skal – hvad enten der er tale om et sikringsinstrument eller et spekulationsinstrument – indregnes i balancen til dagsværdi. En positiv værdi som et aktiv. En negativ værdi som gæld.

Når det gælder placeringen i regnskabet af den årlige regulering af dagsværdien på kontrakten, skal denne føres over resultatopgørelsen, hvis der er tale om en spekulationskontrakt.

Er der tale om et sikringsinstrument, afhænger placeringen af værdireguleringen af, om kontrakten er indgået til sikring af fremtidige pengestrømme eller til sikring af en dagsværdi i balancen.

Er kontrakten indgået til sikring af fremtidige ind- og udbetalinger, skal dagsværdireguleringen føres over egenkapitalen.

Er kontrakten derimod indgået til sikring af dagsværdien af en regnskabspost, der indgår i balancen – fx debitorer, varelager, kreditorer og andre gældsposter – skal dagsværdireguleringen føres over resultatopgørelsen.