Begivenheder efter statusdagen – regnskabsmæssig behandling
Begivenheder efter statusdagen – regnskabsmæssig behandling
Verden står jo ikke stille, og da udarbejdelsen af årsregnskabet i mange tilfælde først sker flere måneder efter statusdagen, opstår der jævnligt spørgsmål om, hvilken betydning begivenheder efter statusdagen har eller skal have på årsregnskabet.
Den regnskabsmæssige behandling af sådanne begivenheder afhænger i første række af disses art, idet der skelnes mellem regulerende begivenheder og ikke-regulerende begivenheder.
Regulerende begivenheder
Hermed menes begivenheder, som be- eller afkræfter forhold, som eksisterede på balancedagen. Konsekvensen af disse begivenheder skal – hvis de er væsentlige - indarbejdes i regnskabets tal ved at regulere værdien af aktiver og/eller passiver.
Som eksempel på en regulerende begivenhed kan nævnes, at der efter statusdagen afsiges dom i en retssag med den konsekvens, at et hensættelsesbeløb skal reguleres. Et andet eksempel er afsigelse af konkkursdekret over en væsentlig debitor, som der ikke tidligere har været hensat til tab på.
Storm- eller brandskade på virksomhedens bygninger opstået før balancedagen vil ligeledes kunne føre til en regulering af værdien, hvis det skønnes, at virksomhedens forsikring ikke dækker det fulde tab.
Ikke-regulerende begivenheder
Dette omfatter begivenheder, som vedrører forhold, som er opstået efter statusdagen. Disse begivenheder skal som udgangspunkt alene omtales i ledelsesberetningen og kun, hvis de er væsentlige.
I årsregnskabsloven er det således bestemt, at oplysninger af væsentlig betydning skal gives i ledelsesberetningen, hvis manglende oplysning vil påvirke regnskabsbrugernes mulighed for at foretage hensigtsmæssige økonomiske beslutninger på grundlag af årsrapporten.
Som eksempel på ikke-regulerende begivenheder kan nævnes ændringer i valutakurser, salg af en dattervirksomheder efter balancedagen samt retstvister vedrørende transaktioner foretaget efter denne.
Der gælder dog en undtagelse. En begivenhed, der medfører en brist i forudsætningen om fortsat drift, skal altid påvirke tallene i årsregnskabet, uanset om bristen vedrører forhold, der er opstået efter statusdagen.
Efter den nye årsregnskabslov, der som bekendt har virkning fra i år, men som mange allerede anvender for regnskabet for 2015, skal oplysninger om ikke-regulerende begivenheder efter statusdagen for klasse C- og D-virksomheder som udgangspunkt kun fremgå af en note. Kun hvis de er væsentlige, skal de fremgå af ledelsesberetningen.
I BDO har vi den holdning, at begivenheder efter statusdagen i både klasse B- og C-virksomheder altid bør omtales i ledelsesberetningen for at højne informationsværdien af regnskabet. Der kan derfor være tilfælde, hvor en ikke-regulerende begivenhed bliver omtalt både i ledelsesberetningen og i en note.