Beskatning af arbejdsgiverbetalte bøder

SKAT har netop offentliggjort en afgørelse om de skattemæssige konsekvenser for en journalist, hvis dennes arbejdsgiver betaler bøder, tortgodtgørelser og/eller erstatninger, som journalisten måtte blive dømt til at betale.

Svaret var ganske klart. At journalisten i alle tilfælde ville være skattepligtig. Ikke kun af de bøder m.v., som arbejdsgiveren betalte, men også af de tilknyttede sagsomkostninger. Du kan læse afgørelsen her.

Afgørelsen begrundes med, at journalisten er personligt ansvarlig for sine handlinger. Bøden eller erstatningen er derfor en privat udgift, som arbejdsgiveren ikke kan dække uden beskatning.

Kommentar

Praksis er ganske entydig.

Når en håndværker pådrager sig en parkeringsbøde, fordi han ikke kan finde en P-plads til værkstedsvognen, eller når en montør får en fartbøde, fordi han kører for stærkt på vej til en kunde, er der tale om personlige bøder. Det samme gælder bøder til lastbilchauffører for at køre med overlæs eller lignende.

Betaler arbejdsgiveren sådanne bøder, udløser det derfor beskatning hos medarbejderen, mens arbejdsgiveren kan fratrække udgiften som løn. Beløbet anses for A-indkomst. Det betyder, at arbejdsgiveren skal indeholde kildeskat af et beløb svarende til den betalte bøde m.v., og sker dette ikke, hæfter arbejdsgiveren for den ikke indeholdte skat.

I forhold til bestyrelsesmedlemmer er praksis en lille smule anderledes. Har virksomheden tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring, er udgiften hertil fradragsberettiget som en driftsomkostning, men bestyrelsesmedlemmerne er ikke skattepligtige af nogen del af præmien.

Har virksomheden ikke tegnet en forsikring, bliver bestyrelsesmedlemmerne som udgangspunkt – ligesom den ovenfor omtalte journalist – skattepligtige, hvis virksomhederne dækker den erstatning, som bestyrelsesmedlemmet måtte blive dømt til at betale. Og virksomheden har i sådanne tilfælde ikke fradrag for udgiften. Det fremgår af en afgørelse fra 2011, som du kan læse her.