Fremtidens globale Payroll: Én platform, fælles governance og lokal styrke


Published: 
Flere og flere større, internationale virksomheder efterspørger det samme: Én samlet, global Payroll-platform og én udbyder til den samlende kommunikation.

Ikke nødvendigvis for at centralisere alt, men for at sikre ensartet dokumentation, optimering af virksomhedens lønprocesser, ensartet datagrundlag og de rette integrationer på tværs af lande – uagtet forskellige nationale regler og love.
Payroll er i dag langt mere end en administrativ funktion. Det er et centralt kontrolområde, en datakilde til strategiske beslutninger og en væsentlig del af medarbejderoplevelsen. Derfor stilles der nye krav til struktur, transparens og integration.

I denne artikel sætter vi fokus på de tendenser, vores Payroll-eksperter ser i markedet, og hvad de betyder for globale virksomheder.

 

Standardisering uden at miste det lokale fundament

Ønsket om én global løsning handler først og fremmest om overblik. Koncerner vil have fælles processer, ensartet dokumentation og adgang til sammenlignelige data på tværs af lande. Det styrker både ledelsesrapportering, risikostyring og compliance.

Paradokset er, at Payroll samtidig grundlæggende set er lokal. Lønudbetaling er reguleret af nationale skatte- og arbejdsretlige regler, og praksis varierer betydeligt fra land til land. Valuta, indberetningskrav, sociale bidrag og kulturelle forventninger gør, at løn aldrig kan blive fuldt standardiseret i sin udførelse.

Den holdbare model er derfor en global ramme med lokal eksekvering. Det indebærer en fælles platform og governance-struktur, men med adgang til lokal ekspertise og efterlevelse af nationale krav. Global ensretning må ikke ske på bekostning af korrekt compliance.

 

Payroll-data som strategisk styringsværktøj

Traditionelt har Payroll været en isoleret funktion med fokus på korrekt og rettidig lønudbetaling. I dag forventer ledelsen mere.

Når Payroll-data samles i en global struktur og integreres med HR- og finanssystemer, bliver den et værdifuldt styringsværktøj. Data kan anvendes til planlægning af medarbejderressourcer, forecast, analyse af lønomkostninger og understøttelse af mobilitets- og talentstrategier. Samtidig spiller Payroll en stigende rolle i dokumentation og rapportering – herunder i relation til ESG og intern kontrol.

Mange koncerner oplever, at Payroll-data historisk har været fragmenteret og utilgængelig på tværs af lande. En global platform skaber ikke kun effektivitet. Den skaber transparens og beslutningskraft.

 

Governance og dokumentation er blevet afgørende

I en international koncern er Payroll et væsentligt risikoområde. Fejl i indberetninger eller manglende overholdelse af lokale regler kan have betydelige økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser.

Derfor arbejder mange virksomheder i dag målrettet med at etablere globale governance-rammer for Payroll. Det indebærer klare rollefordelinger mellem koncern og lokale enheder, dokumenterede processer, standardiserede kontroller og løbende overvågning.

En global Payroll-platform er således ikke blot et IT-initiativ. Det er et strukturelt greb om risikostyring og intern kontrol.

 

En ensartet medarbejderoplevelse på tværs af lande

Payroll er en af de mest følsomme berøringsflader i medarbejderrejsen. Uanset hvor i verden medarbejderen er ansat, skal lønnen være korrekt, rettidig og let tilgængelig.

Globale platforme giver mulighed for en ensartet digital oplevelse, hvor medarbejdere kan tilgå lønsedler og lønrelateret information via fælles portaler. Samtidig skal løsningen kunne håndtere de lokale forskelle, som lovgivning og praksis kræver.

 

BDO’s perspektiv

I BDO’s specialiserede Payroll-team rådgiver vi nationale og internationale virksomheder, der ønsker at styrke deres globale Payroll-setup.

Vi oplever, at de mest succesfulde transformationer bygger på en klar strategi, en gennemtænkt model og en teknologisk platform, der understøtter både dataintegration og lokal compliance. Det kræver et samspil mellem Payroll, HR, finance og revisionsfunktionen.

Vi har udviklet et værktøj, der imødekommer netop de behov, internationale virksomheder efterspørger. Løsningen gør det muligt at modtage det datagrundlag, som I allerede arbejder med, og levere Payroll-data i det format og den struktur, som passer til det globale setup og rapporteringskrav. 

Samtidig er vi i BDO Payroll systemuafhængige og fleksible: Vi kan arbejde i stort set alle lønsystemer og rådgive samt supportere kunder i det system, de har – eller ønsker at vælge. Det giver virksomheder frihed i deres teknologivalg og sikrer, at Payroll-løsningen tilpasses forretningen, ikke omvendt.

Kontakt os for en uforpligtende dialog om jeres payroll-platform.

Forfattere