Arbejdsretlige forhold du skal være opmærksom på

Uklarheder omkring fortolkning af store bededagstillægget

I forbindelse med afskaffelsen af store bededag, har medarbejdere, som er fastlønnede og som har fået udvidet deres arbejdstid, siden 1. januar 2024 på deres lønsedler fået beregnet et store bededags tillæg på 0,45 % af medarbejdernes fast påregnelige løn. Lønsystemet beregner automatisk tillægget efter deres egen beregningsmodel, det er derfor ikke altid indtastet manuelt af den pågældende lønudbyder. 

Idet der stadig er uklarheder omkring fortolkning af loven, er der forskel på, hvordan det enkelte lønsystem beregner tillægget. Vi forventer derfor, at der i nogle tilfælde kan blive tale om en mindre efterregulering, når der i fremtiden foreligger praksis, der kan bidrage til, hvorledes den præcise opgørelse skal foretages.   

 

Arbejdstidsregistreringskravet er vedtaget

Loven om ændring af arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli 2024 og er en konsekvens af EU-domstolens afgørelse af 14. maj 2019 (Deutsche Bank), hvor det blev fastslået, at medlemslandene er forpligtet til at indføre krav om registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.

Formålet med kravet om arbejdstidsregistrering er at sikre en overholdelse af allerede gældende regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid.

Det følger af lovforarbejderne, at arbejdsgiver har metodefrihed i forhold til, hvordan den daglige arbejdstid registreres, så længe at tidsregistreringen er objektiv, pålidelig og tilgængelig.

Beskæftigelsesministeren har dog bekræftet, at pligten til at registrere alene angår den daglige arbejdstid, og der er således ikke krav om, at det registreres, hvornår på dagen arbejdet er udført. Beskæftigelsesministeren har derudover oplyst, at det er tilstrækkeligt kun at registrerere afvigelser fra den aftalte og/eller skemalagte arbejdstid.

Registreringskravet gælder for alle medarbejdere, medmindre den enkelte medarbejders arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, og medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. Disse medarbejdere kaldes i loven for selvtilrettelæggere. Det skal bemærkes, at begrebet skal forstås indskrænkede, da man fratager medarbejderne nogle sundheds- og sikkerhedsmæssige rettigheder. 

Virksomhederne skal huske, at når en medarbejder vurderes at være en selvtilrettelægger, da skal det fremgå af ansættelseskontrakten eller i et tillæg til ansættelseskontrakten.



 

Lovforslag om lempelse af regler for udenlandsk arbejdskraft sendt i høring

Regeringen har sendt et lovforslag om ændring i udlændingeloven i høring. Lovforslaget indeholder blandt andet en ændring af de eksisterende krav om, at lønnen skal indbetales til en dansk bankkonto for særlige erhvervsordninger. For så vidt angår Forskerskatteordningen, dog kun forskerne samt de fire fast track ordninger; beløbssporet, forskersporet, uddannelsessporet og korttidssporet vil krav om dansk bankkonto være undtaget. 

Derudover indeholder lovforslaget en udvidelse af jobskiftereglen, hvilket vil betyde, at 3. landsborgere vil få mulighed for at starte på et nyt ansættelsesforhold, mens ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse behandles. Det foreslås ydermere, at jobskiftereglen udvides til også at gælde, såfremt den udenlandske arbejdstager ønsker at ændre sit opholdsgrundlag under det eksisterende ansættelsesforhold.  


Det forventes, at lovforslaget fremsættes i foråret 2024 og vil træde i kraft den 1. juli 2024.

 

Vi står klar til at hjælpe dig

Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at række ud til os.