Med KPC-dommens indtog i europæisk momspraksis blev Skattestyrelsens fortolkning af momsreglerne gjort til skamme.
Dommens præmisser tydeliggjorde, at Skattestyrelsen, gennem et utal af bindende svar og udsendelse af styresignal, havde fortolket momsreglerne for restriktivt.
Dommens konklusion var, som nu er almenkendt inden for ejendomsbranchen, at når der blev solgt et grundareal bebygget med en bygning, som havde tjent ejendommen til dens formål, så var dette salg momsfritaget, uanset at parterne i handlen var vidende om, at køber skulle nedrive den på ejendommens bestående bygning.
Momspligten kan således kun komme på tale, såfremt sælger er involveret i en eventuel nedrivning af den eksisterende bygning på arealet.
Som følge af KPC-dommen, og dermed ændringen af Skattestyrelsens praksis, udsendte Skattestyrelsen et styresignal som muliggjorde, at alle de virksomheder, som var berørt af den for restriktive praksis, kunne søge genoptagelse af forholdene.
Ved denne udmelding var Skattestyrelsen klar i sin holdning og anførte, at der skulle være tale om overdragelse af et grundareal indeholdende en funktionsdygtig bygning, førend momsfriheden kunne komme på tale.
Som følge heraf, er det mange rådgivere og aktører inden for ejendomsbranchens holdning, at funktionsdygtigheden, for en eventuel bygning på arealet, er afgørende for momsfriheden ved overdragelse af et bebygget grundareal.
Denne holdning deles ikke af alle.
BDO mener
Det er BDO’s opfattelse, at funktionsdygtigheden ikke er afgørende for, om momsfriheden kommer på tale ved overdragelse af et bebygget grundareal.
Vælger man at nærlæse KPC-dommens præmisser, så anfører EU-domstolen det slet ikke som en betingelse for momsfrihed. Baggrunden for at ordet ”funktionsdygtighed” overhovedet er medtaget i denne debat skyldes udelukkende, at fakta i den nærværende sag omhandler en funktionsdygtig bygning. Udover at det er en del af fakta i sagen, så tager EU-domstolen således ikke positiv stilling til, at dette er en betingelse for momsfrihed.
Det lader også til, at Landsskatteretten har bemærket dette, for vi kan i hvert fald konstatere, at Landsskatteretten, i flere sager, overhovedet ikke forholder sig til funktionsdygtigheden for et bebygget areal, men mere reelt ser på, om det solgte areal opfylder definitionen af en byggegrund i momslovens forstand – nemlig et ubebygget areal.
Det bliver derfor spændende at følge, om Skattestyrelsen endnu engang må ændre praksis, eller som Skattestyrelsen til tider selv anfører det: ”præcisere” praksis.
Det er BDO’s opfattelse, at der her kan være virksomheder, som fejlagtigt igen har betalt moms ved salg af et bebygget grundareal.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.