Stoploven og ”hvile-i-sig-selv”-princippet: Reglerne der sikrer korrekt håndtering af forsyningsmidler 


Kommunale forsyningsselskaber skal følge strenge krav om markedsvilkår og registrering for at undgå modregning i bloktilskud.

 

Lars Aagaard, Klima-, Energi- og Forsyningsminister har gennem ministersvar belyst centrale forhold vedrørende finansielle dispositioner og interne koncernforhold i vand-, spildevands- og varmeselskaber. De fire spørgsmål som der bliver gennemgået i artiklen, bliver besvaret af Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard er blevet stillet af skatteudvalget. 

Svarene som bliver belyst i denne artikel, ligger offentligt tilgængeligt på Folketingets hjemmeside. 


Nedenfor vil de mest omfattende og vigtigste punkter for Energi og Forsyningsvirksomheder belyses 


Udskydelse af sambeskatning til moderselskab med henblik på takstbalance – SAU alm. Del – spm 493 

Spørgsmålet lød på, om det er i overensstemmelse med vandsektorloven, at et vandselskab udskyder afregning af sambeskatning til moderselskabet for at balancere taksterne, og dermed udgør en sådan praksis reelt en ulovlig form for likviditetsudligning mellem selskaberne. 

Lars Aagaard henviser til Energistyrelsen, som oplyser at aftaler mellem vandselskaber og koncernforbundne selskaber skal indgås på markedsvilkår, jf. vansektorlovens §19, for at undgå krydsfinansiering og dermed sikre lave priser. Vandsektortilsynet har mulighed for at fastsætte markedspriser, hvis reglerne ikke overholdes. 

Vandselskaber er desuden naturlige monopoler og underlagt ”Hvile-i-sig-selv”-princippet, som begrænser finansiering til nødvendige udgifter og kræver forsvarlig kapitaldisponering. Princippet indebærer, at selskaber kun må takstfinansiere udgifter, der er direkte relateret til forsyningsaktiviteter, og skal undgå unødig risiko ved kapitalanvendelse. 

På baggrund af Skatteministeriets regler for sambeskatning, vurdere Energistyrelsen, at en udskydelse af sambeskatningsafregning med henblik på at udjævne taksterne vil være i strid med vansektorlovens formål. Energistyrelsen henviser her til Skatteministeriets regler for sambeskatning.
 

Interne gældsbreve mellem vandselskab og serviceselskab – SAU alm. Del – spm 494

Spørgsmålet lød på, hvilken bestemmelse i vandsektorloven der tillader brug af interne ”gældsbreve” som finansiering mellem vandselskaber og et fælles serviceselskab, og deraf hvordan dette afskiller sig fra koncerninterne lån, som er forbudt efter lovens princip om vandtætte skotter

Lars Aagaard henviser til Energistyrelsen, som oplyser, at vandsektorloven regulerer forholdet mellem vandselskaber og koncernforbundne selskaber. Jf. Vandsektorlovens §19, stk. 2, skal alle aftaler indgås på markedsvilkår for at sikre lave priser og undgå krydsfinansering. Vandsektorloven tillader, at vandselskaber kan benytte et fælles serviceselskab, med forbehold for at aktiviteterne holdes regnskabsmæssigt adskilt.

Interne gældsbreve er som udgangspunkt tilladt som finansieringsform, så længe ovenstående er overhold. 
 

Vandsektortilsynet fører tilsyn og kan fastsætte markedspriser, hvis vilkårene ikke overholdes. Vandselskaberne er underlagt ”Hvile-i-sig-selv”-princippet, som betyder at kun nødvendige udgifter til forsyningsaktiviteter må takstfinansieres og kapital skal disponeres forsvarligt. 
 

Spørgsmål om cash pooling og ”hvile-i-sig-selv”-princippet – SAU alm. Del – spm 495

Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt tilbageførsel af overskud fra driftsafregninger i et fælles serviceselskab til forsyningsselskaber kan opfattes som ulovlig cash-pooling.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren oplyser, at aftaler med et serviceselskab skal indgås på markedsvilkår jf. varmeforsyningslovens §21 b. Det betyder at prisen (også med avance) skal være markedsmæssig, selv inden for samme koncern. Varmeselskaber kan have interne finansielle forhold uden at overtræde ”hvile-i-sig-selv”-princippet, så længe varmeforsyningslovens krav vedrørende markedsvilkår og gennemsigtighed overholdes. 

Hvis Forsyningstilsynet vurderer, at en aftale ikke er markedsmæssig, kan tilsynet fastsætte prisen og kræve tilbagebetaling.

Reglerne for markedsvilkår blev indført med lovforslag L78 i december 2024 som led i aftalen med grøn omstilling og varme. 
 

Ulovlige udlodninger og modregning i kommunalt ejede forsyningsselskaber – SAU alm. Del – spm 496.

Spørgsmålet lød på, om ministeren kunne bekræfte, at anvendelsen af midler på tværs af kommunalt ejede forsyningsselskaber uden tydelig lovhjemmel kunne anses som ulovlig udlodning efter stoploven og dermed medføre modregning i kommunens bloktilskud 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at stoploven indeholder regler om modregning for at forhindre, at værdier forlader forsyningssektoren, hvilket understøtter ”Hvile-i-sig-selv”-princippet. Ulovlige udlodninger vil ofte være i strid med dette princip. 
Kommuner har desuden registreringspligt for alle udlodninger – også indirekte overførsler mellem koncernforbundne selskaber- Jf. stoplovens §2, stk. 3. Hvis udlodning sker uden lovhjemmel, kan det føre til modregning i bloktilskuddet.