Regeringen har i februar 2026 fremsat et lovforslag, der skal gøre det markant lettere for kommuner og regioner at etablere solcelleanlæg til eget forbrug. Lovforslaget udspringer af den politiske aftale fra oktober 2025 om at styrke den grønne omstilling i den offentlige sektor – men går på flere områder skridtet videre end det, der oprindeligt blev aftalt.

I dag er kommuner og regioner som udgangspunkt forpligtet til at etablere solcelleprojekter i selvstændige selskaber, hvis anlæggene producerer elektricitet. Det har skabt både administrative og økonomiske udfordringer. Godkendelser, selskabsstiftelser og efterfølgende driftskrav har i mange tilfælde gjort relativt små anlæg uforholdsmæssigt tunge at håndtere og økonomisk urentable. 

Der har tidligere eksisteret mulighed for at søge dispensation fra kravet om selskabsudskillelse, men kun i meget begrænsede tilfælde og efter en konkret vurdering. Lovforslaget erstatter disse snævre dispensationsmuligheder med en generel og enkel adgang: Kommuner og regioner skal kunne opsætte solceller på egne bygninger og anvende strømmen direkte til bygningernes forbrug – uden krav om, at anlægget placeres i et selvstændigt selskab.

Lovforslaget giver samtidig kommuner og regioner mulighed for at opløse allerede eksisterende solcelleselskaber uden, at det udløser modregning i bloktilskuddet. Det kan få betydning flere steder i landet, hvor man tidligere – for at efterleve reglerne – har været tvunget til at etablere selskaber, selv for mindre interne solcelleanlæg.

Sammenlignet med den politiske aftale fra oktober 2025 er den væsentligste forskel, at lovforslaget nu konkretiserer, hvordan den fremtidige model bliver, og fjerner usikkerheden om, hvorvidt kommuner og regioner fortsat skulle søge dispensation i hver enkelt sag. Lovforslaget etablerer dermed et mere stabilt og forudsigeligt rammeværk for den grønne energiproduktion i offentligt regi.

Lovforslaget er endnu ikke endeligt vedtaget, men hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form, vil det give kommuner og regioner større fleksibilitet, mindre administrativt arbejde og bedre økonomiske rammer for at etablere solceller på bygninger som skoler, rådhuse og idrætsfaciliteter.


Økonomien bag kommunale solceller er ændret markant

Hvor solcelleprojekter tidligere kunne være økonomisk attraktive for kommuner og regioner, har billedet ændret sig betydeligt. En væsentlig drivkraft for interessen for solceller har historisk været elafgiften, som kommuner og regioner ikke får godtgjort. Dermed kunne egenproduktion af strøm give en reel økonomisk gevinst via sparede afgifter.

Men med fjernelse af elafgiften for elektricitet i perioden 2026–2027, er denne fordel stort set forsvundet. Det betyder, at der i dag kun er få direkte økonomiske incitamenter tilbage for offentlige myndigheder til at etablere solceller. For mange projekter er de økonomiske gevinster derfor reduceret til primært at bestå af forventede energibesparelser og et bidrag til den grønne omstilling – mens den tidligere afgiftsgevinst pt. spiller en rolle.

Dette skaber et andet beslutningsgrundlag end tidligere, og ændringen i økonomien er vigtig at have med i vurderingen af nye solcelleprojekter, også selvom de administrative rammer nu bliver betydeligt enklere. Vi skal derfor anbefale, at der skabes et solidt økonomisk grundlag forud for vurderingen af om etablering af solceller er økonomisk rentabelt. 


Forfattere