Momsfradrag ved køb af arbejdsydelser fra freelancere

Især større virksomheder køber ofte forskellige arbejdsydelser enkeltmandsvirksomheder. Den omstændighed, at virksomheden momsregistreret og fakturerer med moms, er imidlertid ingen garanti for, at købsmomsen kan fratrækkes.
Der synes at være en tendens mod flere og flere freelancere, rengøringskonsulenter, vikarer m.fl. her i landet. Tanken om selv at kunne bestemme hvor, hvornår og hvor meget, der skal arbejdes, tiltaler flere og flere. Det synes især at gælde for folk indenfor IT-, medie- og reklamebranchen, rengøringsbranchen, chauffører m.fl. Det vil sige i de situationer, hvor der købes en arbejdsydelse.

Og virksomheder med fuldt momsfradrag har intet imod at købe ydelser fra disse virksomheder. Snarere tværtimod. Så slipper de nemlig for alle arbejdsgiverforpligtelser og kan typisk afbryde aftalen med kort varsel, hvis de ønsker det. Og momsen har de jo fradrag for.

Isoleret set kan det derfor forekomme at være en win-win situation, men det er desværre ikke altid tilfældet. Et momsnummer er nemlig ingen garanti for, at freelanceren kan arbejde på regning. Det kan kun selvstændige. Kan freelanceren ikke anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, har kunderne ikke ret til fradrag for den købsmoms, som de har betalt. Det gælder uanset, om freelanceren på sin side har indbetalt den opkrævede moms til Skattestyrelsen til tiden.

Pas på betingelserne for momsfradrag er opfyldte

Der er en række betingelser som skal være opfyldte for at virksomheder har ret til momsfradrag, og dette har Skattestyrelsens fokus.

Som betingelse for momsfradrag er blandet andet, at den købte leverance er momspligtig.

Skattestyrelsen har også fokus på om den arbejdskraft der købes fra enkeltmandsvirksomheder efter skattereglerne anses for at være et lønmodtagerforhold. Det vil sige om virksomheden drives i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og om virksomheden selv bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med udøvelsen af virksomheden.

I de sager hvor Skattestyrelsen har fundet at den købte arbejdskraft skattemæssigt anses for at være et ansættelsesforhold, bliver virksomhederne nægtet momsfradrag for den arbejdskraft der er købt. 

Det erfares blandt andet virksomheder der blandt andet køber arbejdsydelser af rengøringskonsulenter, som efter skattereglerne anses for lønmodtager. Momsfradraget bliver nægtet selv som rengøringskonsulenten har indbetalt momsen til Skattestyrelsen.

Det nægtede momsfradrag begrunder Skattestyrelsen i sagerne med, at moms der er faktureret med urette, ikke giver ret til momsfradrag.

Hvad kan gøres?

I de tilfælde, hvor en leverandør – en freelancer – bliver anset for at være lønmodtager med tilbagevirkende kraft, kan problemet med købsmomsen som udgangspunkt løses ved, at konsulenten udsteder kreditnotaer og ad den vej får sin moms tilbage fra Skattestyrelsen. Herefter kan momspengene sendes retur til kunderne, hvorefter de kan korrigere deres momsangivelser. 

Ved denne fremgangsmåde bringes momsen i nul hos begge parter, men det er ikke det samme som, at det gratis for kunderne. Disse skal nemlig betale renter, når de skal tilbagebetale den fratrukne købsmoms til Skattestyrelsen. Hertil kommer, at muligheden for udstedelse af kreditnotaer kun kan ske tre år tilbage i tid. Det er et problem, hvis Skattestyrelsen – hvad styrelsen ofte gør – anser den fratrukne købsmoms for ansvarspådragende – altså potentielt bødegivende. I så fald kan Styrelsen nemlig regulere for købsmomsen også for ældre perioder. Virksomheder, der bruger freelancere, anbefales derfor at forholde sig til problemstillingen inden aftalen indgås.