Lovprogram 2026/27: Det betyder regeringens lovplaner for energi- og forsyningssektoren

Havvind og Energiø Bornholm 

Allerede i første halvdel af oktober (Okt I) genfremsættes forslaget om havvind med tilslutning til udlandet (tidligere L 122), som ændrer VE-loven, elforsyningsloven og lov om styrket beredskab i energisektoren. Forslaget fjerner kendte barrierer for etablering af havvindmølleparker med tilhørende anlæg og gør det muligt for udenlandske transmissionsvirksomheder at være aktive på dansk søterritorium og i den eksklusive økonomiske zone med henblik på elproduktion til udlandet uden tilknytning til det danske transmissionssystem. Forslaget følger op på aftalen om den økonomiske ramme for Energiø Bornholm fra februar 2026. 

I anden halvdel af februar (Feb II) følger et forslag til folketingsbeslutning om en juridisk bindende mellemstatslig aftale med Tyskland. Danmark og Tyskland forpligter sig til at realisere Energiø Bornholm med udbud af 3 GW havvind og et nettostøtteloft på 139 mia. kr. (2026-priser), og aftalen skal sikre, at Tyskland betaler sin andel af støtteomkostningerne.

Hvad betyder det for jer? 

For VE-udviklere, leverandører og investorer i havvindværdikæden tegner der sig en klarere ramme for projekter, der eksporterer strøm. Den bindende aftale med Tyskland mindsker usikkerheden om finansieringen af Energiø Bornholm, hvilket har betydning for investeringsbeslutninger, kontraktstrukturer og vurderingen af projektrisici.

Gas og brint 

Gasforsyningsloven ændres i første halvdel af oktober (Okt I) for at implementere EU's brint- og gasmarkedspakke. Forslaget, der er en genfremsættelse af L 123, fastsætter regler for markeder og infrastruktur for metangas, vedvarende gas og brint. Samtidig får klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om planlagt nedlukning af dele af gasdistributionssystemet. 

Hvad betyder det for jer? 

Hjemlen til planlagt nedlukning er et tydeligt signal til gasdistributionsselskaber og deres ejere. Det kan få betydning for værdiansættelse, afskrivningsprofiler og nedskrivningstest af gasinfrastruktur i regnskabet. For fjernvarmeselskaber kan det samtidig give et bedre grundlag for at planlægge konvertering af gaskunder.

Fjernvarme og bygninger 

Bygningsdirektivet implementeres med et forslag i anden halvdel af november (Nov II). Det indfører minimumsstandarder for ikke-beboelsesbygningers energimæssige ydeevne, en ændret energimærkningsordning og en frivillig ordning for renoveringspas. Ministeren får desuden beføjelser til at føre tilsyn med forbrugerrettigheder fra EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv om varsling af prisstigninger og planlagte forsyningsafbrydelser for fjernvarme. Et separat forslag til ændring af byggeloven i november giver bemyndigelser om bl.a. ladepunkter, bygningsautomatik og solenergianlæg. 

Hvad betyder det for jer? 

Fjernvarmeselskaber bør forberede sig på et skarpere tilsyn med forbrugerrettighederne, herunder procedurer og frister for varsling af prisstigninger og planlagte afbrydelser. Minimumsstandarderne for erhvervsbygninger kan på sigt øge efterspørgslen efter energirenovering og dermed påvirke varmeafsætningen.

VE på land og naboordninger 

I anden halvdel af januar (Jan II) ændres VE-loven med en udvidet salgsoption og en justering af VE-ordningerne. Afstandsgrænsen for naboers salgsoption ved store solcelleanlæg udvides fra 200 til 275 meter for anlæg fra 2027, og VE-ordningerne forenkles efter en evaluering. Forslaget følger op på aftalen om sol og vind på land fra oktober 2025. 

Hvad betyder det for jer? 

For udviklere af solcelleparker kan den udvidede salgsoption øge projektomkostningerne, og den bør indgå i business cases for anlæg med idriftsættelse fra 2027. Omvendt kan forenklingen af VE-ordningerne mindske de administrative byrder.

CO2-fangst, -lagring og biokul 

I første halvdel af oktober (Okt I) genfremsættes L 108 med regler for afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer, boringer og brønde samt for andre staters rørledninger på dansk kontinentalsokkel i overensstemmelse med FN's havretskonvention. Forslaget følger op på aftalen om rammevilkår for CO2-lagring fra juni 2022. I første halvdel af november (Nov I) følger en strafbestemmelse ved manglende efterlevelse af krav om CO2-injektionskapacitet efter Net-Zero Industryforordningen. 

I anden halvdel af februar (Feb II) kommer et forslag om kulstoflagring i biokul. Det fastsætter krav til biokulproduktion, fx ved pyrolyse, og til kontrol, så CO2-reduktionerne kan indregnes i den danske drivhusgasopgørelse, og det giver hjemmel til at fastsætte rammevilkår for markedet. Samme forslag bringer de lovbundne støtteordninger i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning. 

Hvad betyder det for jer? 

Forsyningsselskaber og energianlæg med planer om CO2-fangst eller biokulproduktion får et tydeligere regelgrundlag. Det kan understøtte nye forretningsmodeller, men stiller samtidig krav til dokumentation og kontrol af de CO2-reduktioner, der skal kunne indregnes.

Vand og spildevand 

Miljøministeren genfremsætter i første halvdel af oktober (Okt I) forslaget om beredskab i vandsektoren (tidligere L 136). Det giver hjemmel til regler om vand- og spildevandsforsyningsselskabers beredskabsplanlægning og om foranstaltninger til at forebygge og håndtere hændelser, fordi vandsektoren er kritisk infrastruktur. 

Det mest vidtrækkende forslag er implementeringen af byspildevandsdirektivet (EU 2024/3019) i anden halvdel af februar (Feb II). Det omfatter regler om opsamling og rensning af byspildevand, nye krav om energineutralitet i spildevandssektoren og et udvidet producentansvar, der skal bidrage til finansieringen af fjernelsen af mikroforurenende stoffer. Herudover er der lagt op til en afgift på udledning af urenset spildevand fra overløb fra 1. januar 2027. Der foreligger allerede et lovudkast herom, som samtidig indebærer, at det nuværende fradrag for forsinkelsesbassiner afskaffes.

Derudover forlænges overgangsordningen for klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand med 5 år (Nov I), og vandforsyningsloven ændres, så visse indvindingstilladelser kan revurderes (Feb I). Et sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder, som også omfatter spildevandsslam og forurenet jord, fremsættes i Dec II med bemyndigelse til en kompensationsordning, mens kravet om indsatsplaner ophæves. 

Endelig implementeres IE-direktivet (Nov II) med bl.a. krav til miljøledelsessystemer og skærpede strafferegler, hvilket er relevant for større energi- og forbrændingsanlæg. 

Hvad betyder det for jer? 

Kravene om energineutralitet og fjernelse af mikroforurenende stoffer (4. rensetrin) vil udløse betydelige investeringsbehov i spildevandsselskaberne. Det rejser spørgsmål om, hvordan investeringerne håndteres i den økonomiske regulering og prislofterne, og hvordan producentansvaret konkret skal bidrage til finansieringen. Beredskabskravene vil samtidig kræve ressourcer til planlægning og dokumentation.

Skat: prissikringsaftaler 

Skatteministeren fremsætter i første halvdel af november (Nov I) et forslag, der udmønter den politiske aftale fra februar 2026. Kursgevinstloven justeres, så prissikringskontrakter med en varighed på 3 år eller mere, indgået som led i virksomhedens primære drift, beskattes efter realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet. Dermed beskattes kun de faktiske betalinger løbende. 

Hvad betyder det for jer? 

Ændringen er relevant for både producenter og aftagere af el med PPA'er og andre langvarige prissikringsaftaler, og den forventes også at omfatte CfD-kontrakter fra havvindudbuddene. Overgangen til realisationsbeskatning kan mindske udsvingene i den skattepligtige indkomst og styrke likviditeten, men bør ses i sammenhæng med den regnskabsmæssige behandling af kontrakterne.

Hvad mangler? Elnettet 

Lovprogrammet indeholder ikke nye større initiativer om kapacitetsudfordringerne i elnettet. Indsatsen er imidlertid allerede rykket videre med akutplanen for elnettet, som indfører prioritering af netkapaciteten mellem forskellige kategorier af forbrugere og producenter.

Energinet meldte den 21. oktober 2026 ud, at den første samlede kapacitetstildeling nu er under forberedelse. I november får flere hundrede elforbrugere og -producenter svar på deres ansøgninger om nettilslutning. Energinet forventer, at husstande, mindre virksomheder og samfundskritiske funktioner fortsat kan få den nødvendige kapacitet, og at hovedparten af de modne og nettilslutningsparate forbrugsprojekter i kategori 2 også vil kunne få kapacitet. Kategori 2 omfatter bl.a. elektrificering af transport, varme og industri samt VE-produktion, biogas, CO2-fangst, brint og Power-to-X. For ny elproduktion forventes der derimod større regionale kapacitetsudfordringer.

Samtidig tager Energinet en række nye virkemidler i brug for at udnytte det eksisterende transmissionsnet bedre. Det omfatter bl.a. fleksible tilslutningsprodukter og begrænset netadgang, tekniske tiltag til at øge kapaciteten i eksisterende ledninger og stationer samt mulighed for at frigøre uudnyttet kapacitet hos allerede tilsluttede kunder. Energinet oplyser desuden, at der investeres over 100 mia. kr. i udbygningen af transmissionsnettet, og at knap 200 anlægsprojekter er i gang rundt om i landet. 

Kapacitetsudfordringen er dermed ikke løst, men fokus flytter sig fra alene at udbygge nettet til også at prioritere og udnytte den eksisterende kapacitet mere fleksibelt. Det bliver særligt relevant for større elektrificeringsprojekter, batterier, datacentre og ny elproduktion, hvor fuld netadgang fortsat kan være vanskelig. Energinet forventer således, at projekter i kategori 3 og 4 kan få vanskeligt ved at opnå fuld netadgang, og peger bl.a. på fleksibelt forbrug og begrænset netadgang som mulige løsninger. 

Klima-, energi- og forsyningsministerens energi- og forsyningspolitiske redegørelser i Nov II 2026 og Maj I 2027 samt redegørelsen om klimaeffekter i Dec I kan samtidig give yderligere pejlemærker for den videre politiske håndtering af elnettets kapacitetsudfordringer.

Hvad bør I gøre nu? 

• Kortlæg, hvilke lovforslag der berører jeres aktiviteter, og følg høringerne, så I kan nå at afgive høringssvar.
• Vurder de regnskabsmæssige konsekvenser, fx for værdiansættelse og afskrivning af gasinfrastruktur og for investeringer i spildevandsrensning. 
• Gennemgå jeres PPA'er og øvrige prissikringsaftaler i lyset af den nye skattemæssige behandling og samspillet med regnskabet. 
• Opdatér beredskabs- og complianceprocedurer, herunder varsling af kunder i fjernvarmen og beredskabsplaner i vandsektoren. 

Overblik: Udvalgte lovforslag