Lovforslag udvider spildevandselskabers forsyningspligt til at håndtere terrænnært grundvand
Lovforslag udvider spildevandselskabers forsyningspligt til at håndtere terrænnært grundvand
Den 27. marts 2025 fremsatte Miljø- og Ligestillingsministeriet et lovforslag i høring, der udvider spildevandsselskabernes forsyningspligt til håndtering af terrænnært grundvand, når det vurderes at være samfundsøkonomisk fordelagtigt. Lovforslaget har til formål at imødegå de stigende udfordringer med terrænnært grundvand, som påvirker infrastruktur og bygninger samt medfører uønsket indsivning i spildevandsanlæg.
Lovforslaget pålægger spildevandsselskaberne at håndtere terrænnært grundvand i de områder, som udpeges af kommunen. Dette sker på baggrund af, at terrænnært grundvand over de seneste 30 år er steget med op til én meter i gennemsnit og forventes at stige yderligere frem mod 2100. Dette har medført betydelige problemer i bygningers fundamenter, kældre og spildevandsforsyningsselskabernes anlæg. For at undgå og begrænse uønsket indsivning af terrænnært grundvand i infrastrukturen skal spildevandsselskaberne foretage grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det vurderes samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
I dag er grundejere selv ansvarlige for håndtering og finansiering af individuelle løsninger for terrænnært grundvand. Spildevandsselskaberne har dog allerede ansvar for visse særlige former for, herunder drænvand fra kirkegårde og private omfangsdræn.
Kommunalbestyrelserne får fremadrettet myndighedsansvar for at udpege områder i spildevandsplanen, hvor terrænnært grundvand udgør en risiko. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen fastlægger, hvor spildevandsselskabet skal forsyne med grundvandssænkende foranstaltninger, når det vurderes samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Kommunerne får dermed en planlægningsopgave i eksisterende og planlagte kloakerede områder, hvor spildevandsselskaberne også skal forsyne med foranstaltninger for tag- og overfladevand (regnvand). Lovforslaget præciserer desuden spildevandsselskabernes ansvar for håndtering af regnvand i disse områder. Her skal søges kommunal tilladelse til bortledning af grundvand og andre foranstaltninger, der medfører sænkning af grundvandsstanden.
Spildevandsselskaberne får forsyningspligt til at håndtere terrænnært grundvand i de udpegede områder, forudsat at det kan dokumenteres som samfundsøkonomisk fordelagtigt. Forsyningspligten indebærer, at spildevandsselskaberne skal føre stikledninger frem til grundgrænsen, modtage ejendommens spildevand og transportere dette til behandling.
Formålet er at sikre, at der gennemføres foranstaltninger i områderne, hvor de forventede skadesomkostninger er større end de beregnede omkostninger til forebyggelse. Dette skal sikre, at forbrugerne ved spildevandsselskaberne ikke betaler unødvendigt meget for løsningerne.
Nærmere regler for fastlæggelsen af disse samfundsøkonomiske beregninger vil baseres på eksisterende regler fra spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter, som er fastsat i serviceniveaubekendtgørelsen. Beregningerne vil blive offentliggjort på baggrund af kortlægninger, data og vurderinger. Lovforslaget fastlægger ingen specifik metode til beregningen. Det er hensigten, at spildevandsselskaberne skal offentliggøre resultatet af beregningerne, og de elementer, der indgår i disse. Det understreges, at reglerne vil fastsættes på baggrund af erfaringsopsamlinger og vil løbende justeres herudfra.
Der indføres et generelt krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand, med henblik på at bevare grundvandsforekomster i almindelighed. Kommunalbestyrelsen behandler sager om tilladelsen til dette. Tilladelser gives af kommunalbestyrelsen og kan maksimalt gælde i 30 år. Ved udløb skal behovet vurderes på ny. Der skal desuden indhentes særskilt udledningstilladelse ved afledning til vandløb, søer eller havet.
Ifølge lovforslaget kan der være utilsigtede konsekvenser og påvirkninger på natur og miljø, herunder bevarelse af grundvandsressourcen, som var ukendte på tidspunktet for tilladelsen, og som kan få betydning for nye eller ændrede vilkår for tilladelsen. Det forudsættes, at spildevandsselskabet skal opnå udledningstilladelse i henhold til relevant lovgivning for udledning af terrænnært grundvand til vandløb, søer og havet.
Omkostningsbekendtgørelsen fastsætter, at spildevandsforsyningsselskaberne kan indregne bidrag for omkostninger til klimatilpasninger i forhold til deres håndtering af tag- og overfladevand (regnvand). Bekendtgørelsen vil blive justeret, så udgifter til håndtering af terrænnært grundvand kan indregnes i deres takster.
Lovforslaget indebærer, at udgifter til håndtering af terrænnært grundvand kan indregnes i spildevandsselskabernes takster, på linje med klimatilpasningsprojekter. Der vil ikke blive opkrævet særskilte tilslutningsbidrag, da finansieringen sker via de almindelige spildevandsbidrag.
Selskaberne kan søge om tillæg til deres økonomiske rammer, med fradrag for afledte besparelser, hvis det dokumenteres, at tiltagene er selskabsøkonomisk omkostningseffektive og i overensstemmelse med ØR-bekendtgørelsen. Tillægget skal afspejle meromkostningerne ved håndtering af terrænnært grundvand og være underlagt gældende effektiviseringskrav.
Det forventes, at grundejere og virksomheder får mulighed for at tilslutte eksisterende omfangsdræn til de kollektive løsninger, som spildevandsselskaberne etablerer. Dette kan bidrage til en mere effektiv og samlet håndtering af grundvandsproblemer. Lovforslaget har indirekte effekter på kommunale myndigheder, da det medfører øgede omkostninger og udvidede økonomiske rammer for spildevandsselskaberne. Dette kan på sigt medføre højere spildevandstakster, når foranstaltninger til håndtering af terrænnært grundvand implementeres.
Vandsektortilsynet skal ved tilsyn kontrollere, at spildevandsselskabernes projekter vedrørende terrænnært grundvand overholder reglerne i omkostningsbekendtgørelsen.
Nye ansvarsområder i branchen
Lovforslaget pålægger spildevandsselskaberne at håndtere terrænnært grundvand i de områder, som udpeges af kommunen. Dette sker på baggrund af, at terrænnært grundvand over de seneste 30 år er steget med op til én meter i gennemsnit og forventes at stige yderligere frem mod 2100. Dette har medført betydelige problemer i bygningers fundamenter, kældre og spildevandsforsyningsselskabernes anlæg. For at undgå og begrænse uønsket indsivning af terrænnært grundvand i infrastrukturen skal spildevandsselskaberne foretage grundvandssænkende foranstaltninger, hvis det vurderes samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. I dag er grundejere selv ansvarlige for håndtering og finansiering af individuelle løsninger for terrænnært grundvand. Spildevandsselskaberne har dog allerede ansvar for visse særlige former for, herunder drænvand fra kirkegårde og private omfangsdræn.
Kommunal planlægning og myndighedsansvar
Kommunalbestyrelserne får fremadrettet myndighedsansvar for at udpege områder i spildevandsplanen, hvor terrænnært grundvand udgør en risiko. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen fastlægger, hvor spildevandsselskabet skal forsyne med grundvandssænkende foranstaltninger, når det vurderes samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.Kommunerne får dermed en planlægningsopgave i eksisterende og planlagte kloakerede områder, hvor spildevandsselskaberne også skal forsyne med foranstaltninger for tag- og overfladevand (regnvand). Lovforslaget præciserer desuden spildevandsselskabernes ansvar for håndtering af regnvand i disse områder. Her skal søges kommunal tilladelse til bortledning af grundvand og andre foranstaltninger, der medfører sænkning af grundvandsstanden.
Samfundsøkonomisk vurdering og forsyningspligt
Spildevandsselskaberne får forsyningspligt til at håndtere terrænnært grundvand i de udpegede områder, forudsat at det kan dokumenteres som samfundsøkonomisk fordelagtigt. Forsyningspligten indebærer, at spildevandsselskaberne skal føre stikledninger frem til grundgrænsen, modtage ejendommens spildevand og transportere dette til behandling.Formålet er at sikre, at der gennemføres foranstaltninger i områderne, hvor de forventede skadesomkostninger er større end de beregnede omkostninger til forebyggelse. Dette skal sikre, at forbrugerne ved spildevandsselskaberne ikke betaler unødvendigt meget for løsningerne.
Nærmere regler for fastlæggelsen af disse samfundsøkonomiske beregninger vil baseres på eksisterende regler fra spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter, som er fastsat i serviceniveaubekendtgørelsen. Beregningerne vil blive offentliggjort på baggrund af kortlægninger, data og vurderinger. Lovforslaget fastlægger ingen specifik metode til beregningen. Det er hensigten, at spildevandsselskaberne skal offentliggøre resultatet af beregningerne, og de elementer, der indgår i disse. Det understreges, at reglerne vil fastsættes på baggrund af erfaringsopsamlinger og vil løbende justeres herudfra.
Tilladelser og miljøhensyn
Der indføres et generelt krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand, med henblik på at bevare grundvandsforekomster i almindelighed. Kommunalbestyrelsen behandler sager om tilladelsen til dette. Tilladelser gives af kommunalbestyrelsen og kan maksimalt gælde i 30 år. Ved udløb skal behovet vurderes på ny. Der skal desuden indhentes særskilt udledningstilladelse ved afledning til vandløb, søer eller havet.Ifølge lovforslaget kan der være utilsigtede konsekvenser og påvirkninger på natur og miljø, herunder bevarelse af grundvandsressourcen, som var ukendte på tidspunktet for tilladelsen, og som kan få betydning for nye eller ændrede vilkår for tilladelsen. Det forudsættes, at spildevandsselskabet skal opnå udledningstilladelse i henhold til relevant lovgivning for udledning af terrænnært grundvand til vandløb, søer og havet.
Takstfinansiering og økonomiske rammer
Omkostningsbekendtgørelsen fastsætter, at spildevandsforsyningsselskaberne kan indregne bidrag for omkostninger til klimatilpasninger i forhold til deres håndtering af tag- og overfladevand (regnvand). Bekendtgørelsen vil blive justeret, så udgifter til håndtering af terrænnært grundvand kan indregnes i deres takster. Lovforslaget indebærer, at udgifter til håndtering af terrænnært grundvand kan indregnes i spildevandsselskabernes takster, på linje med klimatilpasningsprojekter. Der vil ikke blive opkrævet særskilte tilslutningsbidrag, da finansieringen sker via de almindelige spildevandsbidrag.
Selskaberne kan søge om tillæg til deres økonomiske rammer, med fradrag for afledte besparelser, hvis det dokumenteres, at tiltagene er selskabsøkonomisk omkostningseffektive og i overensstemmelse med ØR-bekendtgørelsen. Tillægget skal afspejle meromkostningerne ved håndtering af terrænnært grundvand og være underlagt gældende effektiviseringskrav.