Kassekreditreglen for kommunale selskaber
Kassekreditreglen for kommunale selskaber
Som kommunal forsyning ejet af en kommune, følger der en række regler, der særligt gør sig gældende for kommunale selskaber, som ikke på samme måde gælder for private selskaber. Dette er fx en række af lånebekendtgørelsens regler herunder kassekreditreglen.
Lånebekendtgørelsen (BEK nr. 1714 af 13/12/2023) er som udgangspunkt rettet mod kommuner, men på en række områder er den også gældende for kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse.
Som kommunal forsyning vil det derfor være nødvendigt at være opmærksom på de regler der er gældende i lånebekendtgørelsen. Det vil fx være krav i forhold til afviklingsperiode, forbud mod lån til driftsomkostninger, konverteringer, låneadgang og kassekredit. Dette er ikke nødvendigvis udtømmende, men nogle af de områder der er vigtig at have fokus på.
Kassekreditreglen har været uændret igennem mange år. Kassekreditreglen går i sin enkelthed ud på, at et kommunalt selskab ikke må have en gæld, via kassekredit, på mere end 125 kr. pr. indbygger i kommunen. Det er dog tilladt midlertidigt at overstige denne grænse, såfremt der var er tale om likviditetstræk i forbindelse med anlægsinvesteringer, som efterfølgende ved investeringens afslutning vil blive konverteret til et anlægslån. Det kan fx være løbende byggekredit der efterfølgende konverteres til anlægslån.
Efter mange år med samme grænse, kom der i december 2023 en ændring der gjorde, at grænsen nu hæves til 175 kr. pr. indbygger. Det betyder at kassekreditten i selskabet må andrage 8.750.000 kr., såfremt kommunen har 50.000 indbyggere.
Det er vigtigt, at selskabet løbende sikre sig at kassekredittens grænse ikke overskrides, medmindre der er tale om likviditetstræk til et konkret anlægsprojekt. Hvis kassekreditten overskrides, vil det påvirke kommunens låneramme og det kan dermed betyde, at kommunen ikke kan låne i samme omfang.
Lånebekendtgørelsen (BEK nr. 1714 af 13/12/2023) er som udgangspunkt rettet mod kommuner, men på en række områder er den også gældende for kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse.
Som kommunal forsyning vil det derfor være nødvendigt at være opmærksom på de regler der er gældende i lånebekendtgørelsen. Det vil fx være krav i forhold til afviklingsperiode, forbud mod lån til driftsomkostninger, konverteringer, låneadgang og kassekredit. Dette er ikke nødvendigvis udtømmende, men nogle af de områder der er vigtig at have fokus på.
Ændring af kassekreditreglen
Kassekreditreglen har været uændret igennem mange år. Kassekreditreglen går i sin enkelthed ud på, at et kommunalt selskab ikke må have en gæld, via kassekredit, på mere end 125 kr. pr. indbygger i kommunen. Det er dog tilladt midlertidigt at overstige denne grænse, såfremt der var er tale om likviditetstræk i forbindelse med anlægsinvesteringer, som efterfølgende ved investeringens afslutning vil blive konverteret til et anlægslån. Det kan fx være løbende byggekredit der efterfølgende konverteres til anlægslån. Efter mange år med samme grænse, kom der i december 2023 en ændring der gjorde, at grænsen nu hæves til 175 kr. pr. indbygger. Det betyder at kassekreditten i selskabet må andrage 8.750.000 kr., såfremt kommunen har 50.000 indbyggere.
Det er vigtigt, at selskabet løbende sikre sig at kassekredittens grænse ikke overskrides, medmindre der er tale om likviditetstræk til et konkret anlægsprojekt. Hvis kassekreditten overskrides, vil det påvirke kommunens låneramme og det kan dermed betyde, at kommunen ikke kan låne i samme omfang.