I samarbejde om et grønnere Danmark
I samarbejde om et grønnere Danmark
Den grønne treparts aftale trådte i kraft i november 2024. Aftalen er indgået i samarbejde mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredsforening og andre interesseorganisationer.
Aftalen er en omfattende og ambitiøs grøn omstilling af landbruget, som har til formål at finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer.
Aftalen indeholder flere centrale elementer, der skal bidrage til at reducere miljøpåvirkningen fra landbruget og fremme naturbeskyttelse, her bl.a.:
Aftalen opdeles i 23 lokale treparter, hvor hver deltagerkreds består af repræsentanter fra kommuner, lokale landbrugsorganisationer, naturorganisationer og Naturstyrelsen. Disse treparter skal udarbejde omlægningsplaner inden udgangen af 2025, som skal indfri de nationalt udmeldte kvælstofindsatsbehov via arealomlægning og målet om udtagning af lavbundsarealer.
BDO kan bl.a. hjælpe med:
Aftaleparterne bag ”Aftale om Implementeringen af et Grønt Danmark” er enige om at gennemføre et paradigmeskifte på kvælstofområdet, hvor arealomlægning er den primære moter til at nå målene i vandrammedirektivet.
Arealfonden fungerer som en samlet paraply for de statslige aktiviteter, der handler om grøn arealomlægning.
Midlerne i fonden går til indsatser, der bl.a. er med til at mindske kvælstofudledningen til vandmiljøet, reducere CO2-udledninger og skabe flere områder til natur. Fonden er ikke en selvstændig organisatorisk enhed, men består af mange indsatser samlet i én indgang. Der afsættes et historisk stort beløb på cirka 43 mia. kr. til indsatserne i Danmarks Grønne Arealfond.
Den grønne treparts aftale trådte i kraft i november 2024. Aftalen er indgået i samarbejde mellem regeringen,
Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredsforening og andre interesseorganisationer.
Aftalen er en omfattende og ambitiøs grøn omstilling af landbruget, som har til formål at finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer. Treparten kommer med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark bedst forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer.
De 23 lokale treparter skal drøfte, koordinere og tænke helhedsorienteret for at udarbejde 23 omlægningsplaner
inden udgangen af 2025. Dette indebærer at tage kulstofrige lavbundsjorde ud af drift, etablere vådområder, plante skov, ekstensivere landbrug og gennemføre andre arealbaserede omlægningsindsatser, som også skal forbedre forholdene for natur og biodiversitet.
Omlægningsplanerne skal være omfattende og dække behovet for kvælstofreduktion gennem arealomlægning, for at reducere behovet for markregulering. Målet er at tage 140.000 hektar lavbundsarealer, inklusive randarealer, ud af drift på landsplan. Omlægningsplanerne skal ikke miljøvurderes.
Behovet for kvælstofreduktion blev fastlagt i slutningen af 2024, da vandområdeplanerne blev sendt i høring, inklusive en teknisk budgettering af effekten af markregulering.
Målet er at reducere kvælstofudledningen med 13.800 ton. I høringen af vandområdeplanerne blev indsatsbehovet fordelt på 108 delvandoplande, som er grupperet i 37 hydrologiske kystvandsgrupper. I itsystemet MARS registreres effekten af de lokale samarbejdsgruppers 23 omlægningsplaner i disse 37 hydrologiske kystvandsgrupper.
Målopfyldelsen vil ske gennem arealomlægning i samspil med markregulering, for eksempel ved ekstensivering, så behovet for markregulering begrænses mest muligt.
Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om implementering
af et Grønt Danmark introducerer, ud over en styrket lokal forankring, flere andre elementer, der også skal bidrage til at opfylde kvælstofindsatsbehovet. Dette inkluderer en skærpet miljøgaranti fra og med 2027, akutindsatser i de mest udfordrede områder og en ny reguleringsmodel.
Aftalen indeholder flere centrale elementer, der skal bidrage til at reducere miljøpåvirkningen fra landbruget og fremme naturbeskyttelse, her bl.a.:
- 250.000 ha ny skov svarende til Lolland, Falster og Bornholms arealer til sammen.
- Mere biodiversitet, bl.a. gennem oprettelsen af 21 nye nationalparker.
- Forbedring af havmiljøet i Lillebælt og Øresund.
- CO2-afgift på husdyrproduktion.
- 23 lokale treparter, hvor der samarbejdes om at beskytte naturområder.
- 43 mia. kr. til finansiering af grønne initiativer.
Søg rådgivning hos BDO om Den Grønne Trepart
Aftalen opdeles i 23 lokale treparter, hvor hver deltagerkreds består af repræsentanter fra kommuner, lokale landbrugsorganisationer, naturorganisationer og Naturstyrelsen. Disse treparter skal udarbejde omlægningsplaner inden udgangen af 2025, som skal indfri de nationalt udmeldte kvælstofindsatsbehov via arealomlægning og målet om udtagning af lavbundsarealer.BDO kan bl.a. hjælpe med:
- Økonomisk- og strategisk rådgivning
- Selskabsgørelse af treparterne
- Compliance
- Moms og skatteforhold
- Revision
- Rådgivning om de nye CO2-afgifter
Arealfonden
Aftaleparterne bag ”Aftale om Implementeringen af et Grønt Danmark” er enige om at gennemføre et paradigmeskifte på kvælstofområdet, hvor arealomlægning er den primære moter til at nå målene i vandrammedirektivet.Arealfonden fungerer som en samlet paraply for de statslige aktiviteter, der handler om grøn arealomlægning.
Midlerne i fonden går til indsatser, der bl.a. er med til at mindske kvælstofudledningen til vandmiljøet, reducere CO2-udledninger og skabe flere områder til natur. Fonden er ikke en selvstændig organisatorisk enhed, men består af mange indsatser samlet i én indgang. Der afsættes et historisk stort beløb på cirka 43 mia. kr. til indsatserne i Danmarks Grønne Arealfond.
De 23 lokale treparters rolle
Den grønne treparts aftale trådte i kraft i november 2024. Aftalen er indgået i samarbejde mellem regeringen,Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredsforening og andre interesseorganisationer.
Aftalen er en omfattende og ambitiøs grøn omstilling af landbruget, som har til formål at finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer. Treparten kommer med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark bedst forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer.
De 23 lokale treparter skal drøfte, koordinere og tænke helhedsorienteret for at udarbejde 23 omlægningsplaner
inden udgangen af 2025. Dette indebærer at tage kulstofrige lavbundsjorde ud af drift, etablere vådområder, plante skov, ekstensivere landbrug og gennemføre andre arealbaserede omlægningsindsatser, som også skal forbedre forholdene for natur og biodiversitet.
Omlægningsplanerne skal være omfattende og dække behovet for kvælstofreduktion gennem arealomlægning, for at reducere behovet for markregulering. Målet er at tage 140.000 hektar lavbundsarealer, inklusive randarealer, ud af drift på landsplan. Omlægningsplanerne skal ikke miljøvurderes.
Behovet for kvælstofreduktion blev fastlagt i slutningen af 2024, da vandområdeplanerne blev sendt i høring, inklusive en teknisk budgettering af effekten af markregulering.
Målet er at reducere kvælstofudledningen med 13.800 ton. I høringen af vandområdeplanerne blev indsatsbehovet fordelt på 108 delvandoplande, som er grupperet i 37 hydrologiske kystvandsgrupper. I itsystemet MARS registreres effekten af de lokale samarbejdsgruppers 23 omlægningsplaner i disse 37 hydrologiske kystvandsgrupper.
Målopfyldelsen vil ske gennem arealomlægning i samspil med markregulering, for eksempel ved ekstensivering, så behovet for markregulering begrænses mest muligt.
Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om implementering
af et Grønt Danmark introducerer, ud over en styrket lokal forankring, flere andre elementer, der også skal bidrage til at opfylde kvælstofindsatsbehovet. Dette inkluderer en skærpet miljøgaranti fra og med 2027, akutindsatser i de mest udfordrede områder og en ny reguleringsmodel.