Energi & Forsyning artikel:

Grundlaget skal være på plads ved drøftelse af mulige samarbejder/fusioner

29 april 2021

Frank Haldager , Senior Manager, Advisory |

Forsyningssektoren har i en længere årrække oplevet en stigende kompleksitet, øgede effektiviserings- og digitaliseringskrav, tiltagende offentlig regulering samt et stigende pres på grøn omstilling og fokus på bæredygtighed.

Disse forhold udfordrer landets forsyningsselskaber, som kan have svært ved at realisere væsentlige stordriftsfordele og yderligere effektiviseringer grundet selskabernes ofte begrænsede størrelser. Samtidig opleves en sårbarhed ift. at kunne fastholde og tiltrække de kritiske kompetencer og ressourcer, som er nødvendige for fortsat at sikre forsyningssikkerheden samtidig med, at ejerstrategiernes øvrige målsætninger og de politiske krav skal efterleves.

Grundet disse forhold oplever BDO et øget fokus på at undersøge mulighederne for øget samarbejde og yderligere konsolideringer i forsyningssektoren.

I den henseende er det vigtigt, at selskaber, der overvejer øgede samarbejder på såvel administrations- som driftsområder eller evt. fulde fusioner, får etableret gennemarbejdede og objektive beslutningsgrundlag. Beslutningsgrundlag, der i selskabernes bestyrelser enten skal bruges til indledende principbeslutninger eller til   endelig beslutninger vedrørende samarbejdsform og - indhold.

Valget af samarbejdsmodel skal bero på ejernes ambitionsniveauer for og tillid til samarbejdet og dets udviklingspotentialer. Dette understøttes blandt andet af en kvalificeret synliggørelse af fordele og ulemper ved forskellige samarbejdsmodeller med varierende forpligtelsesgrade. Herunder konkrete gevinster og forudsætningerne herfor.

Beslutningerne vedrørende øgede samarbejder og evt. fusioner bør funderes i en klar og fælles vision hos de involverede selskaber. En vision, der både forholder sig til samarbejdets målsætninger og perspektiver på kort og længere sigt.

BDO anbefaler, at drøftelser vedrørende eventuelle samarbejder, uagtet hvor i processen de deltagende selskaber er, bør understøttes af vurderinger vedrørende:

  • Hvad er de oplevede og/eller forventede udfordringer i eksisterende praksis?
    • Bl.a. med udgangspunkt i ejerstrategiernes mål, rammebetingelser, effektviseringskrav og sektorens generelle udvikling og tendenser.
  • Hvad er risikoen ved status quo?
    • Hvilke konkrete udfordringer står selskaberne over for, hvis man intet foretager sig. Inkl. mulige påvirkninger af forsyningssikkerheden.
    • Forventet positionering fremadrettet i et konsoliderende marked.
  • Hvad er de konkrete potentialer og perspektiver ved et øget samarbejde – såvel kvalitative som estimerede? Herunder:
    • Mulige samarbejdsmodeller (typisk dækkende skalaen fra uforpligtende samarbejde over fælles serviceselskab til fuld fusion).
    • Hvilke funktionsområder der skal inkluderes i samarbejdet og timingen heraf.
    • Forudsætningerne for, at potentialerne kan realiseres.
  • Hvad er konsekvenserne ved samarbejdsmodellerne?
    • Fx i forhold ejerskabet, kunderne, ledelsen, medarbejderne, leverandører og øvrige samarbejdspartner.

Slutteligt bør de involverede selskaber etablere et fælles billede af, hvorledes forventede gevinster fra et øget samarbejde og/eller fusion bedst kan anvendes. Dette med et samtidigt fokus på at:

  1. Imødekomme de fortsatte effektiviseringskrav
  2. Udvikle nye funktions-/forretningsområder
  3. Styrke eksisterende funktions-/forretningsområder.