Fastsættelse af kommunale affaldsgebyr

 

Affaldsgebyrerne skal til enhver tid være omkostningsdækkende, således at de udelukkende afspejler de faktiske udgifter, der er forbundet med den enkelte ordning i forhold til omkostninger til indsamlings-, behandlings- og bortskaffelsesaktiviteter. Ordningerne skal altså hvile-i-sig-selv hver for sig. 

Kommunen er forpligtet til at sikre, at gebyrfastsættelsen er både saglig, transparent og objektiv, og at der er proportionalitet mellem den opkrævede betaling og den leverede ydelse. Endvidere skal kommunen tage hensyn til miljømæssige målsætninger samt skabe incitament til øget affaldssortering, jf. principperne i affaldshierarkiet. Der må ikke opkræves gebyrer, der overstiger de reelle omkostninger, og enhver afgørelse om gebyrfastsættelse skal kunne dokumenteres og begrundes i overensstemmelse med gældende lovgivning samt vejledninger udstedt af Miljøstyrelsen.

Disse regler er ikke ændret, og der hvor der seneste har været ændringer er opdeling i ordningerne efter den kommunale kontoplan. Ordningsbegrebet kan være lidt diffust, men udgangspunktet er at ordningerne som minimum dækker over den opdeling der er i den kommunale kontoplan. Efter de nugældende regler er der, som udgangspunkt, en opdeling i 16 ordninger relateret til husholdninger. Derudover er der mulighed for at sammensætte ordninger med blandede fraktioner, som vist i skemaet nedenfor.
 

Ordninger for husholdninger, jf. affaldsbekendtgørelsens kap. 6
		(kombinationer og tidsbegrænsede ordninger)
Krav om etablering af henteordninger
Mad	§ 20
Papir	§ 21	§ 37
Pap	§ 22
Glas	§ 23	§ 38
Metal	§ 24		§ 39	§ 41
Plast	§ 25	§ 40
Mad og drikkekarton	§ 26
Farligt affald	§ 27
Tekstil	§ 28
Restaffald	§ 33
Krav om øvrige indsamlingsordninger
Haveaffald	§ 29
PVC	§ 30
Imprægneret træ	§ 31
Genbrugsplads	§ 34
Byggeaffald	§ 35
Ingen krav
Storskrald	§ 32

Så når der skal fastlægges gebyr, er det nødvendigt at kende de eksakte omkostninger til de enkelte ordninger.
 

Fastlæggelse af serviceniveau og fordeling af omkostninger 

Der er stadig kommunen der bestemmer hvilket serviceniveau man ønsker at tilbyde herunder f.eks. spandstørrelser, tømmefrekvens m.v. 

Så når der skal laves en differenceret gebyrfastsættelse, ud fra disse mulige serviceniveauer, er det væsentlig i første omgang at have et overblik over: 

• Hvilke niveauer der ønskes 
  • Tømmefrekvens, volumen m.v. 

 

• Hvilke omkostningsdrivere er der for den enkelte ydelse 
  • Altså hvordan fordeler de bagvedliggende omkostninger sig og hvilken marginal ændring i prisen sker der. F.eks. har der været et udbud med priser pr. tømning vurderet ud fra volumen eller lignende

Når der er set på disse bagvedliggende omkostninger, samt serviceniveauet, kan der ske en allokering til de enkelte ydelser og her må der gerne tages højde for incitament til at lave bedre sortering og dermed øge genanvendelsesprocenten. Dette kan komme til udtryk ved at lægge en højere pris på øget volumen i forhold til restaffald men ikke ved øget volumen på genanvendelige fraktioner, eller måske bare ikke lave udvidelsen helt omkostningsægte.

Omkostningsniveauet består af en række forskellige elementer. Det kan f.eks. være omkostninger indsamling via eksternt firma, eller omkostninger til egne ansatte og biler. Det vil være en andel af administrationsomkostninger m.v. Der ligger derfor et stort arbejde i at få fordelt omkostningerne ud til de rigtige ordninger. Denne fordeling skal være så objektiv og saglig som muligt, men det er svært at undgå at nogle ellemeter bygger på skøn. 

Vi anbefaler at få opbygget en model, der er nem at gå til år efter år. Forhåbentlig kan en sådan model også lettere vedligeholdelsesarbejdet og hjælpe med at sikre at gebyrfastsættelsen sker ensartet fra år til år. Ud over de almindelige omkostninger, skal der også ses til anlægsomkostninger og finansielle omkostninger. Vi anbefaler normalt at anlægsomkostninger fordeles via afskrivninger og dermed indregnes i affaldsgebyrerne over en periode. Det er dog vigtigt, at der er en sammenhæng mellem afskrivninger og de bagvedliggende afdrag på de lån der evt. er optaget til anlægsinvesteringen. Hvis der ikke er den fornødne sammenhæng, kan det give udfordringer likviditetsmæssigt.

Et andet element der også skal tages højde for, er over-/underdækning fra tidligere år. Når gebyrerne skal fastsættes, bør der ligge en forventning til hvor stor over-/underdækning der skal medtages i året. Efter reglerne skal ordningerne hvile i sig selv over tid, hvilket typiske defineres til 3-4 år. Hvis muligt bør der arbejdes efter at afviklingen sker over en kort periode for at sikre samtidighed og omkostningsægthed i gebyrerne.  

 

Producentansvar      

Indførelsen af producentansvaret har betydelig indvirkning på fastsættelsen af kommunale affaldsgebyrer. Producentansvaret indebærer, at producenterne af visse produkter – eksempelvis emballage, elektronik og batterier – pålægges forpligtelsen til at finansiere og organisere håndteringen af det affald, deres produkter genererer, når de bliver kasseret. Dette betyder, at dele af udgifterne til indsamling og behandling, som tidligere lå hos kommunen og blev dækket via affaldsgebyrerne, nu overgår til producentleddet. Kommunen skal derfor ved gebyrfastsættelsen sikre, at de omkostninger, som producenterne dækker gennem producentansvarsordningerne, ikke indregnes i borgernes affaldsgebyrer, for at undgå dobbeltbetaling. Gebyrfastsættelsen skal således løbende tilpasses, så den kun omfatter de kommunale aktiviteter, der ikke er omfattet af producentansvaret, og at der skabes klar adskillelse mellem finansieringskilder i overensstemmelse med lovgivningens intentioner om omkostningsdækning og transparens. 

Da reglerne er helt nye, er det svært at have et overblik over den konkrete betydning, samtidig med at der kan være omkostninger forbundet med bortskaffelse af det nævnte affald.

 

Endelig godkendelse 

Alle affaldsgebyr skal være godkendt før de kan træde i kraft. Det er derfor vigtigt at få fastlagt en proces der sikrer endelige godkendelse inden året er gået, således at affaldsgebyrerne bliver gældende fra 1. januar.