Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar: En guide til forsyningsbranchen

I henhold til årsregnskabslovens § 99 a er store virksomheder forpligtet til at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar. Bestemmelsen har til formål at øge gennemsigtigheden omkring virksomheders arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar.

Hvem er omfattet?

Virksomheder er omfattet af kravet om at redegøre for samfundsansvar som en stor virksomhed i regnskabsklasse C, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider mindst to af de følgende tre størrelsesgrænser.

Dette gælder særligt de større forsyningsselskaber, som har flere forsyningstyper.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, grøn

Automatisk genereret beskrivelse

Krav til redegørelsen

Redegørelsen for samfundsansvar skal indeholde følgende elementer:
  • Forretningsmodel: En beskrivelse af jeres virksomhedens forretningsmodel og hvilke typer forsynings aktiviteter I håndterer.
  • Risici: En beskrivelse af de mest væsentligste risici i relation til jeres forsyningsaktiviteter, som er forbundet med samfundsansvar, og hvordan disse risici håndteres.
  • Politikker: En beskrivelse af de politikker, som I har for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller certificeringer. Dette skal indeholde en beskrivelse af de processer, aktiviteter samt handleplaner, I har implementeret for at sikre overholdelse af politikkerne.
  • Resultater: En beskrivelse af jeres resultater af arbejdet med samfundsansvar, herunder relevante nøgletal.

Hvis I ikke har fastlagt politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses med en begrundelse. Hertil kan det være en god idé at fremlægge en tidsplan for hvornår, I forventer at fastlægge sådanne politikker, samt om I samarbejder med f.eks. kommunen om udarbejdelsen af dette evt. gennem lokalplaner.  

Tjekliste til redegørelsen

Herunder finder I en tjekliste til den redegørelse, I skal udforme. Når I kan tjekke af i alle bokse, er I sikre på, at jeres beretning indeholder de lovpligtige punkter.
 
  Environmental Social Governance
Emne Miljø Sociale og personaleforhold Menneske-rettigheder Antikorruption og bestikkelse
Tjekliste
 
  • Indhold af politikken
  • Handleplaner
  • Due diligence
  • Resultater 
  • Mål og forventninger
  • Indhold af politikken
  • Handleplaner
  • Due diligence
  • Resultater 
  • Mål og forventninger
  • Indhold af politikken
  • Handleplaner
  • Due diligence
  • Resultater 
  • Mål og forventninger
             


Indhold af politikken: I skal beskrive, hvad politikkens formål er. Her er det vigtigt at beskrive, hvilke risici I vurderer, at der er på området, og hvordan indholdet af politikken skal adressere disse risici. Som hovedregel kan man sige, at man normalt ikke fastlægger en politik, hvis ikke det er for adressere en risiko.

Handleplaner: I skal beskrive de handleplaner, I har designet for at opnå formålet med jeres politik. Dette kan indeholde de incitamenter og strategier, I har fastlagt på området.  

Due diligence: I skal beskrive de due diligence tiltag, I har designet for at sikre fremdrift i jeres handleplaner. Det er de processer I har for at følge op på de forskellige tiltag.

Resultater: I skal beskrive de resultater, I har opnået på området. Dette kan gøres narrativt med en tekstbeskrivelse, men dette skal også følges op med en præsentation af ESG-nøgletal.

Mål og forventninger: Her skal I beskrive, hvordan I forventer at arbejde videre med jeres politikker, handleplaner og due diligence processer. Derudover kan I rapportere om de konkrete mål, I forventer at opnå gennem jeres indsatser.
 

Eksempel til redegørelse for Forsyning A/S

Nedenfor følger et eksempel på, hvordan en redegørelse for samfundsansvar kan udformes.

Indhold: Der er i Forsyning A/S etableret en miljøpolitik for at adressere vores negative påvirkning på miljø. Dette er blandt andet vores udledning af drivhusgasser og kemikalie forbrug i produktionen. Vi arbejder imod at være Co2-neutrale i 2050. For at nå dette strategiske mål indeholder vores politik handleplaner og due diligence processer, for at sikre fremgang og løbende opfølgning. 
 
Handleplan: Vi har etableret en række handleplaner, der medvirker til, at vi når vores mål. Vores vigtigste initiativ er [projekt X]. [Projekt X] handler om at reducere særligt metan and lattergas udslip fra vores anlæg. Dette gør vi ved at optimere vores anlæg løbende og sikre, at vi har anlæg, som overholder relevante teknologisk udvikling.
Derudover har vi [projekt Y], som handler om [abc] og er lavet i samarbejde med [xyz].

Due diligence: Vi følger løbende op på [projekt X], ved løbende at undersøge udslip fra vores anlæg i løbet af året. Dette præsenteres på hvert bestyrelsesmøde, for at sikre at ledelsen i Forsyning er bekendt med den løbende proces.
Vi følger op på [projekt Y] ved at lave opfølgning [ijk].

Resultater: Her præsenteres de numeriske resultater over tid. Forsyning A/S har mål på drivhusgasudledninger side 2020, og dette præsenterer derfor i en tabel med 2020 som basisår.

Mål: Her præsenteres de numeriske målsætninger for Forsyning A/S. Vi har et strategisk mål om Co2-neutrale i 2050. For at operationalisere dette mål, har vi et delmål om 50% reduktion i 2030.


Ved at følge disse anbefalinger sikre I ikke kun overholdelse af lovgivningen, men I styrker også jeres omdømme og relationer til kunder, medarbejdere og andre interessenter.

Har I brug for hjælp til at udarbejde jeres redegørelse for samfundsansvar? Kontakt vores ekspert på området Steen Rasmussen stras@bdo.dk