Ændret praksis for fjernvarmeunits
Ændret praksis for fjernvarmeunits
Forsyningstilsynet har den 30. april 2024 offentliggjort en afgørelse, som ændrer den nuværende praksis for, hvordan det er muligt at lade fjernvarmeunits (varmevekslere) indgå som en del af leveringsbestemmelserne.
Hidtil har det været sådan, at varmeselskaber har kunne vælge at lade units indgå som en del af varmeleverancen. Rent praktisk var det sådan, at leveringsbestemmelserne blev udarbejdet således, at varmeværket i leveringsbestemmelserne skrev, at leveringen af varme finder sted ved afgangssiden af fjernvarmeunit. Mange varmeværker vælger at have levering ved hovedhanen, og dermed lade forbrugeren selv stå for fjernvarmeunit.
Flere og flere varmeværker er begyndt at tilbyde denne leveringsform, hvor varmeværket står for fjernvarmeunit. Dette har flere fordele, blandt andet at varmeværket har mulighed for at indregulere, således at der fx kan optimeres i forhold til afkøling – ikke kun til fordel for den enkelte forbruger, men til fordel for alle forbrugere. Dette er lidt mere vanskeligt, når varmeværket ikke ejer den fjernvarmeunit, der er ved forbrugeren.
Vi ser det specielt i forbindelse med gaskonverteringerne.
Den konkrete sag drejede sig om en forbruger, der havde klaget over, at vedkommende ikke kunne fravælge ordningen med fjernvarmeunit, som varmeselskabet havde indført som en obligatorisk ordning. Først var ordningen gældende for alle nye tilsluttede forbrugere, og derefter vil den gælde for de eksisterende forbrugere i takt med, at units blev udskiftet. Fjernvarmeunits blev indkøbt og installeret på vegne af varmeværket, og varmeværket havde alle forpligtelser i forbindelse med fjernvarmeunits.
Det vil sige, at omkostningerne ligeledes blev indregnet i de samlede omkostninger i varmeværket.
Varmeværket, som er kommunalt ejet, var i god tro, da de indførte denne ordning. Ligeledes var kommunen, da de godkendte varmeplanen. For som nævnt fulgte de den gældende praksis på området.
Forsyningstilsynet er nået frem til, at en sådan ordning ikke kan indeholdes i varmeforsyningslovens regler. Det vil sige, at omkostninger til ordningen ikke kan medtages som en nødvendig omkostning. Samtidig vurderer tilsynet heller ikke, at en fjernvarmeunit er en del af det kollektive net i henhold til § 2 i lovgivningen.
Forsyningstilsynet er opmærksomme på, at der er tale om en praksisændring, da der ikke er sket ændringer i lovgivningen. Afgørelsen får således også først betydning for nye aftaler omkring fjernvarmeunits. De gamle aftaler vil kunne fortsætte efter den hidtidige praksis. Det vil altså sige, at de nye ordninger skal være frivillige, og der vil samtidig være tale om tilknyttet aktivitet såfremt, der er tale om et kommunalt ejet selskab, eller sideordnet aktivitet, hvis der er tale om øvrige selskaber.
Her er det væsentligt at være opmærksom på de forhold, der gør sig gældende ved sådanne aktiviteter, fx at det ikke er muligt som kommunalt selskab at låne til det med kommunegaranti. Det er også vigtigt, at værkets vedtægter giver mulighed for at have sideordnet aktivitet. Samtidig må en sideordnet aktivitet ikke økonomisk belaste hovedaktiviteten. Økonomien skal være simpel og gennemskuelig samt adskilt fra hovedaktiviteten.
Så har man disse aktiviteter i dag, eller påtænker at opstarte det, er det vigtigt at være opmærksom på de konsekvenser, det kan have.
Efter det oplyste er afgørelsen anket til energiklagenævnet.
Flere og flere varmeværker er begyndt at tilbyde denne leveringsform, hvor varmeværket står for fjernvarmeunit. Dette har flere fordele, blandt andet at varmeværket har mulighed for at indregulere, således at der fx kan optimeres i forhold til afkøling – ikke kun til fordel for den enkelte forbruger, men til fordel for alle forbrugere. Dette er lidt mere vanskeligt, når varmeværket ikke ejer den fjernvarmeunit, der er ved forbrugeren.
Vi ser det specielt i forbindelse med gaskonverteringerne.
Den konkrete sag
Den konkrete sag drejede sig om en forbruger, der havde klaget over, at vedkommende ikke kunne fravælge ordningen med fjernvarmeunit, som varmeselskabet havde indført som en obligatorisk ordning. Først var ordningen gældende for alle nye tilsluttede forbrugere, og derefter vil den gælde for de eksisterende forbrugere i takt med, at units blev udskiftet. Fjernvarmeunits blev indkøbt og installeret på vegne af varmeværket, og varmeværket havde alle forpligtelser i forbindelse med fjernvarmeunits. Det vil sige, at omkostningerne ligeledes blev indregnet i de samlede omkostninger i varmeværket.
Varmeværket, som er kommunalt ejet, var i god tro, da de indførte denne ordning. Ligeledes var kommunen, da de godkendte varmeplanen. For som nævnt fulgte de den gældende praksis på området.
Afgørelse fra Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet er nået frem til, at en sådan ordning ikke kan indeholdes i varmeforsyningslovens regler. Det vil sige, at omkostninger til ordningen ikke kan medtages som en nødvendig omkostning. Samtidig vurderer tilsynet heller ikke, at en fjernvarmeunit er en del af det kollektive net i henhold til § 2 i lovgivningen. Forsyningstilsynet er opmærksomme på, at der er tale om en praksisændring, da der ikke er sket ændringer i lovgivningen. Afgørelsen får således også først betydning for nye aftaler omkring fjernvarmeunits. De gamle aftaler vil kunne fortsætte efter den hidtidige praksis. Det vil altså sige, at de nye ordninger skal være frivillige, og der vil samtidig være tale om tilknyttet aktivitet såfremt, der er tale om et kommunalt ejet selskab, eller sideordnet aktivitet, hvis der er tale om øvrige selskaber.
Her er det væsentligt at være opmærksom på de forhold, der gør sig gældende ved sådanne aktiviteter, fx at det ikke er muligt som kommunalt selskab at låne til det med kommunegaranti. Det er også vigtigt, at værkets vedtægter giver mulighed for at have sideordnet aktivitet. Samtidig må en sideordnet aktivitet ikke økonomisk belaste hovedaktiviteten. Økonomien skal være simpel og gennemskuelig samt adskilt fra hovedaktiviteten.
Så har man disse aktiviteter i dag, eller påtænker at opstarte det, er det vigtigt at være opmærksom på de konsekvenser, det kan have.
Efter det oplyste er afgørelsen anket til energiklagenævnet.